Indtil fredag eftermiddag kunne man gøre et rigtig godt kup i én af landets 16 Elgigant-butikker. For 3.799 kroner kunne man erhverve en Xbox, Microsofts nye spilkonsol. Og om blot en uge kunne man så besøge Elgiganten igen, denne gang for at indkassere 1.630 kroner kontant som konsekvens af kædens 125 procents prisgaranti. Plus spil og udstyr For endelig at gøre forretningen for forbrugerne helt perfekt, var der samtidig lejlighed til at henvende sig til Microsoft og få udleveret spil og udstyr til Xboxen for en samlet sum af 1.548 kroner. Så hvis man i forvejen havde tænkt sig at investere i Xbox, et par spil og en controller (en fjernbetjening, så en anden person kan spille med), var det altså muligt at blive den lykkelige ejer for blot 621 kroner. Mod en normalpris på 3.995 kroner. En normalpris, som Microsoft torsdag besluttede at sænke væsentligt, så den vejledende pris i danske butikker bliver 2.495 kroner med virkning fra 26. april. Dét forbrugertip publicerede Politiken på sin netavis fredag ved middagstid, og siden gik det stærkt. Konsollerne røg af hylderne Både blandt spilinteresserede læsere, der benede til nærmeste Elgigant, og hos ledelsen af Elgiganten, som fandt det knap så morsomt at se pengene spankulere ud af butikkerne sammen med spilkonsollerne. Så i løbet af eftermiddagen blev spilkonsollerne taget af hylderne og pakket væk på lagrene. »Vi har fjernet Xboxene fra hylderne. Nu vil vi afvente situationen«, siger Elgigantens administrerende direktør, Jesper Boysen, og oplyser, at butikkerne nåede at sælge 80 Xboxe, efter at Politikens artikel kom på nettet. Usædvanlig situation Jesper Boysen understreger, at butikkerne naturligvis lever op til deres prisgaranti. Nåede man at sikre sig en Xbox til fuld pris, har man om en uge 1.630 kroner til gode. Men situationen var ikke holdbar for kæden, der indkasserer et tab på 130.000 kroner alene på de 80 konsoller, der blev solgt fredag. »Det er en meget usædvanlig situation. Vores prisgaranti plejer at være over for andre konkurrenter og ikke over for en leverandør. Det er noget pjat, at Microsoft ikke bare som normalt sætter prisen ned med det samme«, siger Jesper Boysen. Løfterne står Microsoft og Elgiganten vil derfor tale sammen om sagen i den kommende uge, og også Microsoft er klar til at leve op til de løfter, man har givet forbrugerne. Også selv om forbrugerne indkasserer prisgarantigevinsten fra Elgiganten. »Har man købt en Xbox til fuld pris inden 26. april, så har man ret til en værdipakke (en kompensation bestående af de to spil og en controller, red.)«, siger nordisk salgschef for Microsofts forbrugerelektronik Peter Svanfelt. Fuld pris er ifølge Peter Svanfelt også de 3.799 kroner, som Elgigantens kunder har betalt, selv om prisen ligger lidt lavere end Microsofts vejledende pris. Elgigantens kunder kan i den kommende uge bestille en Xbox til udlevering mandag 30. april - til den nye pris i detailhandlen, 2.495 kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.