Det lykkedes ikke for udfordreren, adm. direktør Christian Sonne-Schmidt, at blive valgt ind i GN Store Nords bestyrelse, da der i går for første gang i selskabets mere end 100 årrige historie var kampvalg til bestyrelsen. I stedet blev det bestyrelsens egne tre kandidater, der fik de tre bestyrelsespladser, som var på valg. Trods nederlaget var det en opstemt Christian Sonne-Schmidt, der kommenterede valgresultatet: »Sådan er kamp, nogle vinder og andre taber. Men jeg er glad for, at vi har fået sat en debat i gang. Og jeg håber, at bestyrelsen i GN Store Nord og andre virksomheder frem over vil lytte mere til folkets stemme«. Christian Sonne-Schmidt, der på gårsdagens generalforsamling stod i spidsen for en række kritiske aktionærer, havde krævet udskiftning i bestyrelsen, efter at GN Store Nord sidste år tabte 9,6 mia. kroner, det største tab nogensinde for et danske industriselskab. Endvidere foreslog han på generalforsamlingen, at honoraret til bestyrelsen blev halveret og krævede samtidig, at der blev udpeget en ansvarlig for det store tab. Det rekordstore tab skyldes hovedsageligt nedskrivning af goodwill i selskabet Photonetics, som GN Store Nord købte i september 2000 for ni mia. kroner, men som i dag er værdisat til 2 mia. kroner. Erkendte GN Store Nords bestyrelsesformand, Elvar Vinum, erkendte på generalforsamlingen, at der var tale om et utilfredsstillende resultat, men forsvarede købet af Photonetics, der er placeret i GN Store Nords optiske division: »Vi har fået den virksomhed, som vi gerne ville have. Men vi har ikke fået det marked som vi havde ønsket os. Da vi købte Photonetics var alle enige om, at der var tale om et godt køb. På det tidspunkt var markedsforholdene anderledes end de er i dag. Dengang forventede man stor vækst på det optiske marked, og derfor måtte vi give en høj pris for virksomheden. I dag, hvor vi kan se at forventningerne til det optiske marked ikke holdt, så er det åbenbart, at prisen var for høj«. Vil ikke udpege ansvarlig Bestyrelsesformanden ville ikke gå med til at udpege en person som ansvarlig for det store tab. »Der er mange personer, der har været involveret i købet af Photonetics, så det er ikke muligt at udpege en enkelt ansvarlig. Men bestyrelsen har det ultimative ansvar«, sagde Elvar Vinum. ATP's repræsentant, Birthe Werner, var også på talerstolen og støttede bestyrelsesformanden: »Det er ikke rimeligt at bebrejde bestyrelsen for købet af Photonetics. Under de markedsforhold der var på det tidpunkt, var der ikke tale om noget uforsvarligt køb. Markedsværdien var bare høj på det tidspunkt, ligesom den var det da GN Store Nord et par måneder tidligere frasolgte Sonofon 13 mia. kroner«. Frafaldt krav Christian Sonne-Scmidt frafaldt senere sit krav om halvering af bestyrelseshonorarerne. »Jeg er tilfreds med at bestyrelsen har påtaget sig ansvaret for tabet«, sagde han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























