Onsdagens advarsel om fund af store mængder af det kræftfremkaldende stof akrylamid i mad i Sverige blev onsdag mødt med kritik fra andre forskere, der tvivler på riskoen og derfor kræver mere forskning i emnet. Advarslen fra forskere på Stockholm Universitet har dog fået WHO, Verdenssundhedsorganisationen, til at indkalde til et ekstraordinært møde for at analysere de nye svenske oplysninger. Desuden har bevilget den svenske landbrugsminister, Margareta Winberg, flere penge til forskning. Findes i fødevarer De svenske forskere ved Stockholms Universitet har fundet store mængder akrylamid i blandt pommes frites, chips, knækbrød, hamburgere og andre madvarer med et højt kulhydratindhold, og som er tilberedt og fremstillet ved meget højere temperaturer. Indholdet af akrylamid i de nævnte madvarer ligger langt over de værdier, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefalder som maksimum. Ifølge docent Margareta Törnquist, der har ledet forskningen, indeholder så lidt som 0,5 gram chips eller to gram pommes frites et mikrogram akrylamid, som er den grænseværdi, WHO har sat som det maksimale ved en normalt dagsration drikkevand. Akrylamid er en nervegift, som spredes i kroppen, og som under bestemte betingelser kan medføre skader på nervesystemet og arveanlæg og desuden bidrage til kræft. Organisationer indkaldt Det danske fødevaredirektoratet har kaldt industrien, eksperter, Kræftens Bekæmpelse samt Forbrugerrådet til møde mandag. Alle mener, at det svenske resultat skal tages alvorligt. Samtidig er de enige om, at området skal undersøges - og at stoffet skal minimeres i de danske fødevarer. »Situationen er alvorlig«, siger Henrik G. Jensen, der er vicedirektør i Fødevaredirektoratet, til Politiken: »I dag er det ikke blevet farligere at være dansker, men vi har fået ny viden«. De danske myndigheder har valgt - på linje med de svenske - ikke at foretage sig noget overilet. Varerne bliver på hylderne. Fødevaredirektoratet har rettet henvendelse til EU for at tage problemet op i et større forum. Dansk undersøgelse Forbrugerrådet kræver samtidig en dansk undersøgelse. »Den kan ikke komme hurtigt nok i gang. Det skal være en bred og præcis kortlægning, for akrylamid er på listen over giftige og kræftfremkaldende stoffer«, siger Gitte Groes, fødevarekonsulent i Forbrugerrådet. Den udmelding tilslutter Kræftens Bekæmpelse sig: »Det er foruroligende, at akrylamid findes i vores fødevarer. Men vi er nødt til at se dokumentation for sammenhængen«, siger Johnni Hansen, kræftforsker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu reagerer Pia Olsen Dyhr og de øvrige røde partiledere
-
Dødsstød fra eksperter: »Der er faktisk risiko for et akut kollaps«
-
Køen vokser foran Københavns nye mikroskopiske spisested, og det forstår jeg godt. Men priserne? Av, av, av
-
Sisse Marie Welling vil have nyt højhus med 35 etager i København
-
Kraftig tagbrand i København er under kontrol
-
Se den film! Hendes præstation er helt uforglemmelig
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
70 år
»Jeg gider ikke høre voksne mænd flæbe over, at de fylder 70 og endegyldigt har mistet deres ungdom«
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen
Køen vokser foran Københavns nye mikroskopiske spisested, og det forstår jeg godt. Men priserne? Av, av, av
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























