Et stort antal af de 123 godser og herregårde på Fyn er ramt af en alvorlig økonomisk nedtur. Det godtgør nye regnskabstal fra Patriotisk Selskab ifølge Fyens Stiftstidende søndag. Selskabets direktør, Jørgen G. Jørgensen, siger, at mange fynske godser er bragt til tælling, og at der med den nye landbrugspolitik i EU ikke er udsigt til nogen bedring. Tværtimod mener Jørgen Jørgensen, at nogle af de fynske godsejere må gå fra hus og hjem, mens andre vil skrante videre. En del vil som grevskabet på Tranekær på Langeland blive tvunget til at flytte fra de store bygninger. Jørgen Jørgensen karakteriserer godsernes drift som en konsolidering tæt på et nul, og det er rigtig skidt, siger han. - Det betyder nemlig, at godsejerne kun overlever ved at tære på deres formue eller ved at belåne den værdistigning, godserne opnår på grund af deres herlighedsværdi. »Tingene vil stramme yderligere til«, siger Jørgen Jørgensen. Forklaringen er restriktive landbrugslove, store skatter, tyngende arveafgifter og en oversvømmelse af korn fra Centraleuropa, når EU's østudvidelse er gennemført. Formanden for Patriotisk Selskab, godsejer Peter Cederfeld de Simonsen, Brahesborg, erkender situationens alvor, men siger, at han ikke vil klynke, da herregårdene ikke har det anderledes end store dele af det øvrige erhvervsliv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce