Arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere, der udebliver fra aktivering, har sandsynligvis ret til at få tilbagebetalt tusindvis af kroner, hvis de kan bevise, at den kommunale sagsbehandler ikke har gjort sit arbejde godt nok og lavet fejl i sagsbehandlingen. En dom fra Roskilde fastslår, at en kommune ikke må lukke for kassen uden først at have hørt den arbejdsløse, samt fortalt det til vedkommende. Det skete ikke i en konkret sag i Køge Kommune, og det er forkert, fastslår dommen. Derfor har den arbejdsløse Johan Møller Nielsen og hans advokat Henrik Karl Nielsen stævnet kommunen for at betale de penge tilbage, kommunen ikke har udbetalt i en periode. Og de har gode muligheder for at vinde sagen, siger professor i socialret på Københavns Universitet Kirsten Ketscher: »For når en afgørelse er erklæret ugyldig, har en person krav på at være stillet, som om den forkerte afgørelse ikke var truffet. Jeg kan dårligt se andet, end at man har krav på de penge fra den periode, kommunen uretmæssigt lukker for kontanthjælpen. For selvfølgelig skal kommunen ikke kunne spekulere i at overtræde sagsbehandlingsreglerne. Selvfølgelig bliver kommunen bedrøvet over at skulle betale så mange penge, men det er der ikke noget at gøre ved«. Kommunerne skal ifølge lov om aktiv socialpolitik stoppe kontanthjælpen - det der i gamle dage hed bistandshjælp - hvis den ledige ikke accepterer eller udebliver fra aktivering. Aktivering er f.eks. kursus eller jobtræning. Ifølge de seneste tal stoppede kommunerne af den grund pengene til knap 280 arbejdsløse i de første tre måneder i 2000. Oveni kommer de gange, hvor sagsbehandlerne trækker op til 30 procent i kontanthjælp i kortere perioder, hvis den arbejdsløse udebliver. Tagdækker Johan Møller Nielsen har været arbejdsløs i flere perioder siden begyndelsen af 1990'erne. I årene fra 1996-1999 lukkede kommunen for kontanthjælpen, og det beløb vil han og advokaten nu have tilbage, fordi det skete på et ugyldigt grundlag. Mere og mere bitter »Han skal have de beløb, han er blevet snydt for i den periode. Det drejer sig om et par hundredtusinde kroner. Det tragiske er, at hvis han ikke bare havde fået ret på papiret, men også havde fået det reelt, så havde han kunnet komme af med noget af sin gæld til kommunen. Han bliver mere og mere bitter på systemet, og det gør jeg efterhånden også. Jeg har svært ved at acceptere, at reglerne bøjes på den måde«, siger advokat Henrik Karl Nielsen. Socialchef Ebbe Holm fra Køge Kommune afviser, at pengene skal betales tilbage. »Vi mener ikke, han er berettiget til kontanthjælp i den periode, for han stiller sig ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og det er en betingelse for at modtage hjælp. Vi hører ikke fra ham i tre år. Det, at vi begår en formel fejl i forbindelse med standsning af kontanthjælpen, betyder ikke, at han er berettiget til at få hjælp. Man skal jo stadig hver eneste dag opfylde betingelserne for at få hjælpen, og det har Johan ikke kunnet vise, at han gjorde«, siger han.