Krisen strammer mere og mere til i den hårdt prøvede it-koncern I-data, der nu skylder sine 600 medarbejdere både i Danmark og i udlandet løn for april. Medarbejderne har givet selskabet frist til at betale lønnen på onsdag i næste uge. Sker det ikke, vil de have I-data erklæret konkurs. Så kontant er meldingen fra fagforeningerne for de 200 ansatte i I-datas danske virksomheder. Både ingeniørforeningen i Danmark (IDA), HK og it-fagforeningen Prosa er klar med en konkursbegæring til skifteretten. Søren Skibstrup Eriksen er formand for ansatte ingeniører i IDA, og han anslår, at I-data skylder sine danske ansatte løn i størrelsesordenen seks millioner kroner. »Vores medlemmer har sendt et påkrav til ledelsen i I-data, hvor de har fået syv dage til at komme med penge. Og sker det ikke, så starter vi hele maskineriet«, siger Søren Skibstrup Eriksen. Sammen med de andre fagforeninger har IDA koordineret kravet til ledelsen, så det kommer fra en samlet medarbejdergruppe. I HK er den faglige konsulent Kim Bonde Nielsen indstillet på, at hans medlemmer skal nedlægge arbejdet samtidig med, at forbundene sender en konkursbegæring af sted efter onsdag. Han holder dog stadig en dør svagt på klem for at udskyde fristen. Virksomhedens overlevelse betyder, at hans medlemmer kan beholde deres job. »Hvis vi kan få en positiv og åben dialog med I-datas ledelse, så er vi også villige til at udskyde fristen med en dag eller to. Men får vi bare henholdende svar, så ryger der en konkursbegæring af sted«, siger Kim Bonde Nielsen. I-data er røget fra at være en børsdarling med en kursværdi på knap otte milliarder kroner til en dumpekandidat på små to år. Torsdag blev I-datas aktier handlet til bundrekordkursen på 4,95 kr., altså mindre end selv den mest tarvelige lodseddel kan købes for. Den nedtur betaler de omkring 13.000 private investorer der placerede sparepenge i selskabet i forbindelse med børsnoteringen i december 1999 nu dyrt for. Dagbladet Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra I-datas direktør og storaktionær, Nick Jensen. Hverken han eller andre hos I-datas ledelse har ønsket at kommentere situationen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce