Mens flere elever end nogensinde på landets erhvervsuddannelser står uden praktikplads, noterer Aalborg Tekniske Skole sig en stigning på 12 procent det seneste halve år. Her har skolen taget konsekvensen af den skrigende mangel og oprettet et korps af specialuddannede konsulenter, hvis eneste opgave er at skaffe flere praktikpladser. Normalt står lærerne for det opsøgende arbejde ved siden af deres undervisning. »Succesen bunder simpelthen i, at vi har det korps af folk, der rykker ud til møder og samtaler med virksomhederne, når de har brug for det. Når lærere har opgaven ved siden af undervisning, bliver det ikke til så meget, men her er det korpsets hovedopgave, og det giver pote«, fortæller koordinator for gruppen Ole Ervolder. Korpset beskæftiger otte fuldtidsansatte, der hver især har ansvar for et bestemt erhvervsområde, og strategien er tættere kontakt og øget tillid mellem skole og virksomheder. Barrierer og nøl Det handler både om at bryde barriere ned i brancher, der nøler med at tage lærlinge og om at stille juridisk hjælp til rådighed for virksomhederne. »Vores salgsstrategi er at opsøge nye virksomheder og få dem godkendt til at have lærlinge. Sideløbende vedligeholder vi det nuværende netværk. Vi hjælper med udfyldelse af uddannelsesaftaler på stedet, fortæller om tilskudsregler, lønrefusion og så videre - det ved mestre rundt omkring ikke nødvendigvis noget om. Så der er både en udryknings-, en service- og en opfølgningsside i det«, forklarer koordinator Ole Ervolder. Den intensive indsats har fra 1. oktober sidste år til 1. marts i år skaffet 546 elever i ordinær praktik. Det er 12,3 procent flere end i samme periode året før og skal ses i lyset af et samlet fald på 8,2 pct. i hele landet. Faldet på landsplan går stik imod det mål, regeringen og arbejdsmarkedets parter satte sig i år 2000. Det lød på at øge antallet af pladser fra godt 30.000 til 36.000 i år 2004. En målsætning som den nye regering har overtaget. Den gale vej »Det går den forkerte vej, og det er et problem, når erhvervsuddannelserne baserer sig så meget på, at eleverne skal i praktik. Men ordningen i Aalborg boner virkelig, så den skal vi bruge mere krudt på«, siger konsulent Astrid Dahl, der sidder i Erhvervsuddannelsesrådet som repræsentant for lønmodtagerorganisationen LO. I Danmarks Arbejdsgiverforening (DA) kalder uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm praktikkonsulenterne »en knippelgod ide«, som DA vil arbejde politisk for at få udbredt til skoler landet over. Praktikjægerkorpset i Aalborg er en forsøgsordning, der foreløbig har fået to mio. fra Undervisningsministeriet til at køre i to år. Ministeren glæder sig over resultatet. »Det er flot. Og det er helt sikkert, at der er brug for at se på praktikpladssituationen med helt nye briller som her. Vi har ikke behov for flere lappeløsninger, hvor man bare rykker rundt på nogle tilskud«, siger Ulla Tørnæs (V), der dog endnu ikke vil tage stilling til om forsøgsordningen skal gøres permanent og udbredes med ministerielle midler i ryggen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























