Den svenske Ikeakoncern dropper nu det omstridte dansk-kinesiske Tvind-selskab Trayton Holding som leverandør af sofaer til sine varehuse i Asien. Informationschef Marianne Barner oplyser, at Trayton ikke længere vil modtage bestillinger på møbler fra Trayton, der i flere medierapporter er blevet kædet tæt sammen med Tvind. »Vi har besluttet, at vi ikke længere vil bestille møbler fra Trayton. Vi stiller store krav til vore leverandører, og det har været en af faktorerne i beslutningen, at der er påvist en nær forbindelse mellem firmaet og Tvind- bevægelsen«, siger Marianne Barner. Trayton Holding kom første gang i søgelyset herhjemme for to år siden, da det kom frem, at selskabet havde ansøgt om dansk statsstøtte til etablering af en kinesisk møbelfabrik. Ansøgningen til den statslige Investeringsfond for Udviklingslandene, IFU, blev imidlertid trukket tilbage, da det blev afsløret, at Trayton blev kontrolleret af personer fra Tvinds lærergruppe. Teknisk set eneejer Trayton ledes af danske Simon Lichtenberg, der er barn af to medlemmer af Tvinds berømt/berygtede lærergruppe, og som dermed har fået Tvinds tankegods ind med modermælken. I Traytons bestyrelse sidder blandt andre Kirsten Fuglsbjerg, der var en af de danske kvinder, der mandsopdækkende Tvindlederen Mogens Amdi Pedersen ved retsmøderne i Los Angeles. Mens en række medier konsekvent har omtalt Simon Lichtenberg som højtplaceret medlem af Tvindledelsen, endda som en af Amdis mest betroede ledere, afviser han selv en sådan tilknytning. I et interview i Politiken sidste år forklarede Simon Lichtenbreg, at han, teknisk set, er eneejer af Trayton, og at bestyrelsen har tre medlemmer, hvoraf de to er 'bekendte' fra Tvinds lærergruppe. »De er mine gode venner, helt tilbage fra børneårene, og dem har jeg valgt, fordi jeg har tillid til dem«, sagde Simon Lichtenberg til Politiken i december sidste år. I samme interview betegnede han det som »rent nonsens«, at Trayton skulle være en Tvindstyret virksomhed. »Det er mig alene, der styrer«, fastslog han. Anholdt i Kina Den spegede sag er for nylig blevet yderligere kompliceret af forlydender om svindel med fakturaer i Traytonkoncernen. Af et notat fra Danmarks Eksportkreditråd fremgår det , at de kinesiske myndigheder har haft Simon Lichtenberg anholdt, men at han nu er sat på fri fod igen. Hans pas er indtil videre beslaglagt, mens myndighederne undersøger, om der er hold i en mistanke om, at Trayton underfakturerer sine varer ved toldbehandlingen. I Ikea afviser informationschefen, at svindelsagen har haft indflydelse på beslutningen om at droppe Trayton. »Beslutningen blev truffet, før vi fik underretninger om de mulige svindlerier. Vi kender i øvrigt kun denne sag fra pressen«, siger Marianne Barner. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Simon Lichtenberg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























