Opgør om leverpostej-patent

Lyt til artiklen

Med et otte år gammelt patent i hånden vil slagterigiganten Danish Crown nu forhindre forbrugerne i at vælge fedtfattig økologisk leverpostej. Landets eneste industrielle producent af den slags leverpostej, det lille slagteri Hanegal, har netop modtaget et brev fra Danish Crowns advokat, der kræver, at den populære fedtfattige og økologiske leverpostej 'Hanegal Leverpostej - max 3 % fedt', fjernes fra markedet. Vækker harme Danish Crown mener, at firmaet via patentet har eneret på mager leverpostej og en række andre fedtfattige kødprodukter. Både det magre patent og Danish Crowns fremfærd vækker harme. »Det er uheldigt, at Danish Crown bruger et kompliceret patent, der kræver store økonomiske ressourcer at forstå, til at feje Hanegal af banen. Det er også dybt kritisabelt, hvis Danish Crowns patent skal tages som udtryk for, at man kan patentere sunde og fedtfattige fødevarer«, siger Thomas Roland, konsulent i Forbrugerrådet. Også Ellen Wetke, akademiingeniør ved patentbureauet Hofmann-Bang Zacco, der har arbejdet med det fedtfattige patent for en anden klient, bekymrer sig over patentets indhold. Hun er lige dele undrende og imponeret over, at det er lykkedes Danish Crown at få det igennem i starten af 1990'erne, da der blev åbnet op for fødevarepatenter. Dygtigt udforment patent »For at få et patent godkendt skal der være en nyhed på opfinderhøjde. Der er faktisk mange gamle kogebogsopskrifter, der falder inden for dette patent. Det er et meget dygtigt udformet patent«, siger hun. Hanegals fedtfattige leverpostej er udviklet ved hjælp af statslig støtte. Helt nøjagtigt fik Hanegal bevilget 642.000 kroner fra innovationsmidlerne til at udviklingen af den sundere økologiske postej. Trues med sagsanlæg At Hanegal nu trues med en sagsanlæg af den 2.000 gange større slagterikoncern Danish Crown, er der ikke noget mærkeligt i, mener Professor Mogens Koktvedgaard. »Patenter er de store drenges rettigheder. Og de store drenge behøver jo ikke have ret - de kan bare tæve de små. Det er både dyrt at få et patent, og det er meget dyrt og langsommeligt at føre en sag om patentrettigheder. Der er en klar social slagside her, for de små kan ikke være med. Den lille producent, vil som regel lægge sig ned, når den store truer med sit patent, fordi risikoen for et stort økonomisk tab er stor. Den lille ved jo godt, hvad banken vil svare, hvis han kommer og beder om et lån til at føre en patentsag«, siger han. Danish Crown har ikke selv planer om at lancere en økologisk fedtfattig leverpostej. Den pålægsansvarlige direktør Torben Skou, mener kort og godt at Hanegal krænker Danish Crown. »Når man som virksomhed har et patent på at producere et unikt produkt på en bestemt måde, er det helt naturligt, at man forsvarer det, hvis man mener, det bliver krænket. Længere er den ikke«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her