I denne måned har Apotekerforeningens sundhedsportal sundhed.dk været på nettet i et år. Ifølge et notat dagbladet Børsen er kommet i besiddelse af, har prisen til nu været 176 millioner kroner, og foreningen regner med at bruge 36 millioner kroner i 2002 på den fortsatte. Nu tilbyder Apotekerforeningen at give hele eller dele af hjemmesiden til det offentlige - gratis. Det offentlige vil i det nye år lancere en sundhedsportal. Flere af Apotekerforeningens 287 medlemmer mener ikke, at de bliver taget ordentligt med på råd for, hvad deres penge bliver brugt til, ligesom informationen om hjemmesidens skæbne er mangelfuld. »Medlemmerne er ikke blevet spurgt og knapt orienteret om de strukturelle forhold med sundhed.dk. Da hjemmesiden fik ny direktør, fik vi det at vide en uge efter, at det stod i pressen. Hvem skal eje portalen, og hvem skal årligt betale? Stille undren, dækker bedst de medlemmers holdning, jeg har talt med«, siger apoteker Jens Overø, Birkerød Apotek, der understreger, at han er godt tilfreds med hjemmesidens indhold. I dag klokken 10 starter Apotekerforeningens lukkede generalforsamling. Her skal bestyrelsen blandt andet redegøre for kapitaltilførslen til hjemmesiden og dens fremtid. »Vi vil fortælle om Apotekerforeningens store satsning med sundhed.dk. Dels skal vi som apotekere sælge lægemidler, dels skal vi informere borgerne om sundhed. Det skal blandt andet ske gennem sundhed.dk«, siger bestyrelsesformand i Apotekerforeningen, Paul Bundgaard, og fortsætter: »Fra centralt hold ønsker man nu en offentlig sundhedsportal, og i den forbindelse kan vi se nogle fordele, hvis vi får et samarbejde. Vi vil blandt andet på apotekets informationsstandere få adgang til samtlige informationer, der vil være på den offentlige portal. Derfor stiller vi sundhed.dk til rådighed for det offentlige«. Apotekerforeningen vil fortsætte med at have computere - eller 'informationsstandere', som formanden kalder dem - stående i de enkelte apoteker med sundhed.dk, ligesom borgerne fortsat hjemmefra skal kunne søge information om lægemidler og generel sundhed. Men hvis det offentlige kan se en fordel i hele eller dele af apotekerforeningens hjemmeside, stilles den nu gratis til rådighed. Hvad skal I have til gengæld? »Vi skal ikke have noget«, siger Paul Bundgaard fra Apotekerforeningen. Hvordan kan det være, at I stiller sundhed.dk gratis til rådighed, når I nu selv har postet mange millioner i projektet? »Hvis en kunde kommer ind på apoteket og spørger, hvordan et mavesårspræparat virker, så får de informationen. Hvis de slår op på sundhed.dk, så får de informationen der. Det kan de blive ved med, uanset om det er en portal i det ene eller andet regi. Det gør ingen forskel. Det vigtigste er, at vi har løbet dette i gang, da det er en del af vores grundopgave«, siger Paul Bundgaard. Det er tænkeligt, hvis det offentlige bruger store dele af sundhed.dk, at staten vil spytte penge i driften. I hvert fald har Apotekerforeningen ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske med finansieringen af portalen, efter det bliver besluttet, hvem der skal stå for den offentlige portal. Men foreningen påpeger, at sundhed.dk vil fortsætte til glæde for apotekerne og brugerne, uanset hvad det offentlige foretager sig. Undren over bud Det offentlige har sat opgaven i licitation, og til august udløber tidsfristen, og det bliver afgjort, hvem der skal opbygge landets kommende statslige sundhedsportal. Blandt dem, der har budt på opgaven, er Accenture - det tidligere Andersen Consulting. Firmaet, der udviklede sundhed.dk for Apotekerforeningen. Også det virker mærkeligt på apotekerne: »Det undrer mig, at Accenture byder på den offentlige sundhedsportal. De har fået penge af os til at lave sundhed.dk, og nu skal de muligvis lave den offentlige, uden vi får noget igen«, siger apoteker Jens Overø fra Birkerød Apotek. Accenture og Sundhed.dk deler adresse på Lautrupsgade på Østerbro i København.lars.i.rasmussen@pol.dk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Fostre får lov at gå til, selv om de godt kunne reddes: »Jeg beskyldte mig selv for, at jeg ikke kunne holde på vores barn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De er begge ude af Folketinget efter 20 år: »Jeg har ikke haft nogen plan B, for så er du jo ikke nok dedikeret«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























