Det bliver måske muligt at optage lån i boligen uden nogen sinde at afdrage på gælden. Blot skal man betale den løbende renteudgift. En arbejdsgruppe under økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) ser i øjeblikket på, hvordan man kan forenkle og liberalisere realkreditsektoren, og en mulighed er at give helt frit slag for, hvordan man afdrager på sit realkreditlån. Hvis planerne bliver til noget, kan det have vidtrækkende konsekvenser for den enkelte boligejers private økonomiske situation, for realkreditbranchen og for hele samfundsøkonomien. Umiddelbart en fordel Umiddelbart kan afdragsfrie realkreditlån være en fordel for nye unge boligkøbere og eksisterende boligejere, fordi der simpelthen bliver flere og billigere varer at vælge mellem på realkreditinstitutternes hylde. Men der er også faldgruber. »Hvis man kan slippe med at betale afdrag i en kortere årrække for at få midlertidig luft i budgettet, kan det være en god ide. Det giver større fleksibilitet, især til førstegangskøbere. Derimod er det meget farligt, hvis regeringen lægger op til, at boligejerne helt skal have lov til at droppe afdragene over en 30-årige periode. Så risikerer folk at knække nakken, hvis de pludselig står i en situation, hvor boliglånet skal indfries og huspriserne ikke er fulgt med op«, siger cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea Markets. Ifølge beregninger, som er foretaget af Dagbladet Børsen, kan nye boligejere spare op imod 30 procent på huslejen efter skat, hvis der kun skal betales renter og ikke afdrages på lånet. Kan være en god idé Professor ved Handelshøjskolen i København, Michael Møller, mener, at det for langt de fleste boligejere vil være en god ide at benytte sig af afdragsfrie boliglån. »Så kan man jo i stedet afdrage mere på banklånet, eller anden gæld, som normalt er dyrere end realkreditlån. Det giver umiddelbart folk nogle bedre muligheder. Men det er da også klart, at hvis folk bare bruger de sparede penge til narko og sprut, så er de og verden ringere stillet, men det er sådan set deres eget problem. Det vigtige er, at markedet vil komme til at fungere bedre«, siger Michael Møller. Cheføkonom Helge Pedersen er bange for, at det kun er de færreste boligejere, der vil benytte chancen til at udskifte deres dyre lån med billigere realkreditlån. »Forslaget lægger op til, at folk skal spare op i andet end deres bolig, f.eks. i en pensionsordning. Men det er der jo ingen garanti for, at de vil gøre«, siger Helge Pedersen. Imod intentionerne i pinsepakken Konsekvensen kan derfor være, at den samlede private opsparing i samfundet falder, hvilket i givet fald går i den stik modsatte retning af intentionerne i pinsepakken og regeringens langsigtede økonomiske strategi til 2010. »Det er indlysende, at forslaget umiddelbart vil mindske opsparingen. Men omvendt skal opsparingen ikke styres gennem restriktioner på kapitalmarkedet. Du kan tvinge folk til at spare op til deres pension, for ellers kommer de til at ligge samfundet til byrde. Men derudover skal man lade markedet råde, og hvis man endelig vil have folk til at spare mere op, så er det rentefradraget, man skal se på«, siger professor Michael Møller. Både Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti meldte sig i går som tilhængere at en liberalisering af realkreditmarkedet, mens SF er skeptisk Hjælper ikke førstegangskøbere SF's erhvervsordfører, Anne Grete Holmsgaard, tror ikke på, at forslaget hjælper førstegangskøbere. »Hver gang man har lavet en ændring, der har nedsat ydelsen, har det vist sig, at huspriserne stiger. Umiddelbart er det en lettelse for folk, men når huspriserne stiger, får man ikke noget ud af det«, siger hun. Ifølge kilder i Økonomi- og Erhvervsministeriet skal man hen til 2003, før der ligger et konkret udspil på bordet.