Danske forbrugere skal ikke frygte, at deres fødevarer bliver oversvømmet med kræft-fremkaldende stoffer, selv om EF-domstolen lægger op til at underkende de danske regler om nitrit, nitrat og sulfit. De største butikskæder fastholder de danske regler. Selv om EF-domstolens generaladvokat lægger op til at underkende de strenge danske regler om tilsætning af de kræftfremkaldende stoffer nitrit, nitrat og sulfit til fødevarer, så behøver danskerne alligevel ikke at gå i en stor bue uden om spegepølsen - i hvert fald ikke af den grund. Danske butikker holder stoffer ude De største danske dagligvarekæder, Dansk Supermarked og Coop Danmark, siger nemlig begge, at dommen ikke vil få nogen indflydelse på forbrugernes sikkerhed. Sammen med De Samvirkende Købmænd indgik de nemlig i 1999 en frivillig aftale med tidligere fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) om at overholde de danske grænseværdier, også selv om de skulle blive underkendt af EU. Direktør for Coop Danmarks laboratorium, Ole Jepsen, garanterer, at der ikke vil komme flere af de tre kræftfremkaldende stoffer i fødevarerne, selv om dommen skulle gå Danmark imod. »I praksis kommer det ikke til at betyde noget for kunderne. Vi forlanger allerede af vores udenlandske kunder, at de skal overholde de særlige danske regler, og det vil vi fortsætte med. Og vi har ikke haft problemer med det«, siger Ole Jepsen. Samme melding lyder fra Dansk Supermarkeds kvalitets- og levnedsmiddelchef, Jørgen Bentzen. »Vi har lavet en frivillig aftale med Henrik Dam Kristensen i 1999. Den har vi levet efter lige siden, og det vil vi fortsætte med«, siger han. Forbrugerrådet glade for udmelding Meldingerne fra de største dagligvarekoncerner glæder Forbrugerrådets formand, Kirsten Jensen. Netop en opfordring til en frivillig aftale var den første reaktion fra rådet, da de torsdag fik nyheden om kendelsen. Men Kirsten Jensen understreger, at det nu er op til den danske regering at arbejde for, at det nye direktiv om tilsætningsstoffer, der er på vej gennem EU-systemet, bliver så godt som muligt, fordi den nuværende sag viser, at det er svært at bruge miljøgarantien. »Vi ved, at der er et nyt direktiv på vej, der lægger mere vægt på sundheden og støtter sig til anbefalingerne fra den videnskabelige komité. Hvis det bliver vedtaget, vil det være til glæde for både de danske og de europæiske forbrugere. Derfor må den danske regering beslutte sig for, hvad den vil med det næste direktiv. Vil den sikre, at vores eksportvarer kan have et højt indhold af nitrit og nitrat, eller vil den køre en hård linje over for det overdrevne forbrug«, siger Kirsten Jensen. EU: Danske regler er handelshindring Og dermed sætter hun en finger på det ømme danske punkt, der kan gå hen at blive udslagsgivende, når den endelige dom falder senere på året. De strengere danske regler for tilsætning af de tre kræftfremkaldende stoffer undtager nemlig en række fødevarer, typisk eksportvarer som Wiltshirebacon og dåseskinke. Det er netop en af de ting, EU's generaladvokat peger på som begrundelse for, at de danske regler ikke er til for at beskytte forbrugerne, men at der snarere er tale om en teknisk handelshindring. Det samme mener EU-eksperten, lic.jur. Peter L. Vesterdorf. Han afviser derimod, at miljøgarantien, hvis dommen går Danmark imod, er blevet tømt for indhold. Den er allerede blevet brugt adskillige gange og har vist sig at fungere, siger han og er dermed uenig med EU-modstanderne, der torsdag tordnede imod kendelsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview