Et juridisk opgør i USA koster CP Kelco - tidligere Københavns Pektinfabrik - et underskud på næsten 3,2 milliarder kroner, fremgår det af regnskabet for 2001, som virksomheden netop har afleveret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Et opkøb af en konkurrerende virksomhed i Amerika har kostet CP Kelco dyrt. Optimistisk direktør Nu udkæmper Pektinfabrikken i Køge et slagsmål i amerikanske retssale for at få 430 millioner dollar eller i omegnen af 3,5 milliarder kroner i erstatning af den koncern, som solgte den amerikanske virksomhed. »Det er ikke noget, som jeg tænker på hverken dagligt eller ugentligt. Det er vores amerikanske datterselskab, som har anlagt sagen. Vi har en god og sund virksomhed med et regnskab, der for den ukyndige regnskabslæser ser lidt mærkeligt ud«, siger administrerende direktør Per Birk-Sørensen fra CP Kelco, der producerer ingredienser til bl.a. marmelade. Danske CP Kelco eksporterer til 100 lande i hele verden og har 50 procent af verdensmarkedet for pektin og en dominerende position, når det gælder andre ingredienser. »Vi er optimister med hensyn til at vinde retssagen, men guderne må vide, hvornår den bliver afgjort«, siger Per Birk-Sørensen. 'Men bortset fra det går det godt...' Milliardunderskuddet bringer CP Kelco ind på en andenplads på hitlisten over største underskud i danske industriselskaber. Virksomheden bliver kun overgået af GN Store Nord med et underskud på næsten 10 milliarder kroner sidste år. Men Kelcochefen hæfter sig ved, at selve virksomheden går godt. CP Kelco har et overskud på en halv milliard kroner på den primære drift, hvilket er ganske pænt i forhold til omsætningen på 3,7 milliarder kroner. Farlige USA-eventyr Københavns Pektinfabrik forkøbte sig i efteråret 2000 på den konkurrerende amerikanske virksomhed Kelco Biogums. De betalte næsten fem milliarder kroner til den amerikanske kemikoncern Monsanto, men det viste sig i løbet af måneder, at koncernen ikke var milliarderne værd. Svigagtige oplysninger i forbindelse med handlen havde fuppet CP Kelco trods forhåndsundersøgelser. Det gik galt for den danske virksomhed, som det så ofte er sket for europæiske virksomheder på amerikanske indkøbseventyr.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand