Træerne, planterne og dyrene i de svenske og finske skove har ikke mærket noget til, at skovindustrien i de to lande har tilsluttet sig PEFC-miljømærket, der ellers skulle sikre, at skovene fik et miljømæssigt løft. Det siger grønne miljøorganisationer i de to lande, som blandt andet kritiserer skovindustrien for at fortsætte med at rydde arealer med gammel naturskov, der er livsvigtig for en lang række dyre- og plantearters overlevelse. Svenskerne og finnerne beklager Mens den danske skovindustri forventer at indføre PEFC-miljømærkningen i de danske skove i løbet af efteråret 2002, så arbejder en stor del af skovindustrien i Sverige og Finland allerede i dag under PEFC-miljømærket. De grønne organisationer i Sverige og Finland beklager, at skovindustrien har valgt at anvende det europæiske PEFC-mærke, der er træ- og skovindustriens eget miljømærke, frem for at tilslutte sig det uafhængige globale miljømærke FSC, der har bred opbakning fra alle betydende grønne organisationer. I Sverige har den svenske afdeling af WWF Verdensnaturfonden for nylig afsluttet en større analyse af, hvordan PEFC-systemet fungerer i de svenske skove. Begrænset kontrol Analysen konkluderer blandt andet, at kontrollen i PEFC-ordningen er meget begrænset: »Kun nogle få procent af skovejerne bliver årligt stikprøvekontrolleret, det betyder, at der kan gå 20 til 30 år, før en skovejer får kontrolbesøg. Det er et alvorligt problem for miljømærkets troværdighed«, siger Per Larsson, skovmedarbejder i WWF. Ingen beskyttelse af truede dyr Han kritiserer også, at PEFC-ordningen ikke giver nogen beskyttelse til de såkaldte rødlistede arter, der omfatter truede vækster og dyr. »I FSC-systemet findes en aktiv beskyttelse af de rødlistede arter. I PEFC-systemet er der ingen krav om at undersøge, om der findes rødlistede arter på de områder, som fældes. Det betyder, at der er risiko for, at nogle af disse truede arter bliver udryddet«, siger Per Larsson. Problemer med levesteder Et andet problem, som Per Larsson fremhæver, handler om de såkaldte nøglebiotoper, der er livsvigtige levesteder for truede plante- eller dyrearter. »Alle er enige om, at det er vigtigt for dyre- og plantelivet, at disse nøglebiotoper beskyttes. I FSC-ordningen er der krav om, at skovbrugerne identificerer alle nøglebiotoper og beskytter dem, uafhængigt af om myndighederne har registreret dem eller ej. Men PEFC-ordningen freder kun de områder, der i forvejen er kortlagt, og det er kun omkring 20 procent af nøglebiotoperne. Derfor er der en risiko for, at truede planter og dyr kan blive udryddet i de svenske skove«, siger Per Larsson. Risiko for udryddelse Han kritiserer også, at PEFC-systemet er meget lukket. »I modsætning til FSC, hvor der er fuld offentlig indsigt, så er alle væsentlige informationer om certificeringen hemmelige i PEFC-systemet. Man kan ikke engang få at vide, hvilke skovejere der er PEFC-certificerede«, siger Per Larsson. Direktør Folke Stenström fra den svenske PEFC-organisation erkender, at der er problemer med stikprøve-niveauet i PEFC: »Vi er enige i, at der er brug for at kigge nærmer på stikprøve-processen i PEFC, som vi vurderer løbende«. Mangler økonomi Spørgsmålet omkring beskyttelsen af nøglebiotoperne mangler ifølge Folke Stenström en økonomisk afklaring. »Vi må have fastslået, hvordan skovejerne får erstatning for de områder, hvor der ikke kan fældes. Der kan være tale om mange millioner kroner som skovejerne går glip af«, siger Folke Stenström. PEFC er især målrettet mod de mindre skovejere. PEFC har ikke hjulpet Også i Finland er de grønne organisationer skeptiske over for PEFC, der i dag dækker 95 procent af det finske skovareal. »PEFC i Finland er en masse ord uden handling. Endnu har vi ikke set nogen forbedringer på miljøsituationen i vores skove. Det private skovbrug markedsfører PEFC som en garant for miljøvenlig og bæredygtig skovdrift. Men de burde bevise, hvordan systemet hjælper på miljøforholdene i skovene«, siger Matti Liimatainen, skovkampagne-medarbejder i Greenpeace Nordic. Det største problem er ifølge Matti Liimatainen, at skovbruget fortsætter med at fælde urskovsarealer. »Den gamle urskov er et af de vigtigste levesteder for en lang række truede arter, alligevel fortsætter skovbruget med at fælde urskovsarealerne, fordi PEFC-ordningen ikke tager hensyn til disse områder«, siger Matti Liimatainen. 'Ingen fremskridt' Sini Harkki, skovkampagne-medarbejder i den finske miljøorganisation Finnish Nature Leagure, ser heller ikke tegn på miljøfremskridt i skovene: »Hvis fældningen af urskoven fortsætter i det nuværende tempo, så frygter vi, at flere tusinde dyre- og plantearter vil forsvinde inden for de næste 20 år. Finland har et meget begrænset areal tilbage med urskov, og kun halvdelen af den er fredet. Derfor er det utilgiveligt, at PEFC-ordningen tillader, at urskovsområder bliver ryddet«, siger Sini Harkki. Generalsekretæren for den finske PEFC-organisation, Auvo Kaivola, erkender, at det kan være svært at få øje på, hvordan PEFC-cetificeringen har forbedret miljøet i de finske skove: »Men det hænger sammen med, at de finske skove i forvejen har en høj miljøstandard«, siger Auvo Kaivola. 'Politik før det er miljø' Auvo Kaivola mener, at kritikken fra miljøorganisationerne mere handler om politik end om miljøet i skovene. »Vi er netop i gang med at revidere de finske PEFC-regler og har indbudt alle de større miljøorganisationer til at deltage i processen. Men de har alle afslået at deltage og siger åbent, at de kun støtter FSC-ordningen. Så jeg opfatter deres kritik som politisk mere end som en kritik af forholdene i skovene«, siger Auvo Kaivola.