Og vinderen er: Banestyrelsen. Banestyrelsens egne folk skal fortsat klare den daglige drift og vedligeholdelse af skinner, signaler og sikringsanlæg i Nordjylland. Arbejdet har været i offentligt udbud, men da udbudsrunden sluttede havde blot tre private selskaber budt på opgaven. Og de var alle dyrere end Banestyrelsens Servicedivisions eget bud. Det er første gang, Banestyrelsen sætter drift og vedligeholdelse ud i licitation, mens der har været tradition for at sætte anlægsopgaver i udbud. Pæl gennem udliciteringsmyte Udbudsrunden rammer en pæl gennem forestillingen om, at der er store penge at spare på at lade private selskaber overtage offentlige arbejdsopgaver. Servicedivisionen i Banestyrelsen skal have 93 millioner kroner i de næste tre et halvt år for at passe på skinner, signaler, sikringsanlæg, klippe og beskære træ og buske langs de nordjyske banestrækninger. Tyske Siemens afgav næstbilligste bud på 113 millioner kroner, mens et konsortium med danske Aarslef i spidsen skulle have 153 millioner kroner for at klare opgaven. Helt i top lå tyske Alstorm med 227 millioner kroner for at løfte drifts- og vedligeholdelsesopgaven i det nordjyske. »For mig er det et tegn på, at leverandørmarkedet for jernbanevedligeholdelse er i starten af en epoke, hvor leverandørerne skal finde sine ben at stå på. Det er ikke så mærkeligt, at det er et usikkert leverandørmarked, fordi den type opgaver ikke har været i udbud før«, siger direktør Jens Andersen, Banestyrelsen. Rent teknisk aflyser Banestyrelsen licitationen, fordi Servicedivisionens tilbud betragtes som et kontrolbud. Alle styrelsens opgaver i udbud I løbet af de næste tre år udbyder Banestyrelsen samtlige sine drifts- og vedholdelsesopgaver i hele landet. De vil typisk blive udbudt i geografiske klumper som i Nordjylland. »Jeg er overrasket over de store prisforskelle, men jeg er sikker på, at der vil ske en indsnævring i buddene de næste to til tre år. Jeg er spændt på at se de næste tre-fire udbudsrunder«, siger Jens Andersen. Forventer ikke kritik Rigsrevisionen har netop skrevet en meget kritisk beretning om Banestyrelsen, hvor styrelsen bliver anklaget for store problemer med at styre økonomien og dokumentere sit arbejde. Jens Andersen er imidlertid ikke bange for, at de afviste tilbudsgivere vil bruge Rigsrevisionens beretning til at kritisere, at Banestyrelsen selv vinder sine egne opgaver. »Udbuddets formål er konkurrenceudsættelse for at se, om vi kan få opgaverne løst bedre og billigere ude i byen. Det forudsætter selvfølgelig, at principperne, der ligger til grund, er lige. Og det skal vi kunne stå til regnskab for over for konkurrencemyndighederne«, siger Jens Andersen. Det var mandag aften ikke muligt at få en kommentar fra de tre kasserede bydere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.