LEGO Company har appelleret en omstridt canadisk dom, der gav konkurrenten Mega Blocks Inc. lov til at producere og sælge eksakte kopier af de berømte danske klodser. Som tidligere omtalt var dommen et både alvorligt og smertefuldt nederlag for Lego, der risikerer at miste millioner i tabt salg, hvis Mega Blocks uhindret kan sælge sine legokloner i bl.a. Canada. Funktionel og ikke enestående »I første instans fik LEGO Company ikke medhold, fordi retten fandt, at legoklodsens udformning udelukkende er funktionel og ikke på andre måder enestående. Derimod gav retten os medhold i, at Lego og vores legematerialer nyder stor goodwill i Canada. Retten fastslog endvidere, at markedsføringen af Mega-klodsen medfører en vildledning af de canadiske forbrugere, samt at denne vildledning har betydet tab for LEGO Company«, siger Poul Hartvig Nielsen, juridisk direktør i LEGO Company. Lego tror på omstødelse Lego tror fuldt og fast på, at det kan lade sig gøre at få omstødt dommen. »Vi er af den overbevisning, at vi har gode chancer for at overbevise appelretten om, at legoklodsen ikke udelukkende er funktionel, og at den nøjagtige kopiering derfor ikke er tilladt«, siger Poul Hartvig Nielsen. Dommen blev afsagt 24. maj af Federal Court of Canada i Toronto. Det er endnu uvist, hvornår appelsagen starter. Alvorligste trussel mod Lego Lego har tidligere udkæmpet drabelige retsopgør med Mega Blocks Inc., der i dag er den næststørste producent i verden af klodser og dermed den alvorligste trussel mod Legos overherredømme på verdensmarkedet for byggeklodser. Mega Bloks er så minutiøse kopier af legoklodser, at de uden videre kan bygges sammen med Legos egne klodser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























