Pensionisternes økonomiske muligheder har de seneste syv år været markant ringere end andre befolkningsgruppers. Det viser nye tal fra Finansministeriet. Værst ser det ud for ca. 120.000 enlige pensionister i lejeboliger. De er meget tæt at have fået et stort rundt nul ud af det økonomiske opsving fra 1993 til 2000, hvorimod erhvervsaktive danske familier har set deres rådighedsbeløb vokse med mellem 15 og 30 procent. Samtidig er den økonomiske afstand mellem pensionisterne også vokset. »Det overrasker os ikke. Det er, hvad vi har sagt hele tiden, men nu har vi fået tallene på bordet«, siger økonom Jens Højgaard fra Ældresagen. Flere penge hos nyslåede pensionister Tallene viser også, at nyslåede pensionister har højere rådighedsbeløb, end de, der har levet en pensionisttilværelse i hele syvårs perioden. Det skyldes, at de nyslåede pensionister generelt har flere supplerende pensionsudbetalinger fra ATP, arbejdsmarkedspensioner mv. end de, der har været pensionister i syv år. Netop de enlige pensionister i lejeboliger har markant lavere ekstraindtægter fra supplerende pensionsordninger end alle andre. Det er en udvikling, der bekymrer Ældresagen. »Vi er ved at få en stor restgruppe på måske op mod ti procent af pensionisterne, som sakker langt bagud i forhold til andre pensionister«, siger Jens Højgaard. Forskelle vokser Forskningsprofessor Torben Tranæs fra Socialforskningsinstituttet siger, at de nye tal klart tyder på, at ulighederne i pensionistgruppen allerede er blevet større, og forklaringen er især de store forskelle i supplerende pensionsudbetalinger. »Det, vi ser nu, er, at det er pensionisternes placering på arbejdsmarkedet i de foregående 40 år, som afgør der økonomiske status. Det tyder på, at de indkomstmæssige uligheder i arbejdslivet bliver forstørret i alderdommen«, siger Torben Tranæs. I princippet skulle den såkaldte satsregulering af overførselsindkomsterne betyde, at pensionerne følger udviklingen i lønnen på det private arbejdsmarked med et par års forsinkelse Men det gør de ikke i praksis, og det er der flere årsager til, mener Jens Højgaard. »Staten tager selv 0,3 procent årligt fra satsreguleringen af pensionerne til en særlig statslig økonomisk pulje. Det syner måske ikke så meget i et enkelt år, men på ti år mangler der pludselig mange penge i regnskabet«, siger han. Barberet boligydelse Der er også skåret i boligydelsen, og kommunerne har over en årrække barberet 20 procent af de personlige tillæg, der gives efter behov. Og så mener Jens Højgaard også, at pensionister med små indkomster ikke fik så meget ud at skatteomlægningerne i pinsepakken som andre grupper. Torben Tranæs tror, at politikerne på et tidspunkt - måske først om ti år, når udviklingen er endnu mere synlig - må kigge systemet meget grundigt igennem. »Der ligger en meget stor udfordring for fordelingspolitikken her. Politikerne må tage stilling til, om de kan leve med, at der bliver stigende ulighed blandt pensionisterne«, siger Torben Tranæs. Regulering af grundbeløb Han tror personligt, at politikerne kommer til at regulere på folkepensionens grundbeløb, som alle pensionister, uanset ekstra indtægter fra private pensioner, for udbetalt. »Man kommer nok nødt til kun at give folkepensionens grundbeløb til dem, der har et virkeligt behov«, siger Torben Tranæs. Så langt ønsker Ældresagen ikke at gå. »Vi mener, at grundbeløbet skal bevares, som det er i dag, men vi har ikke noget imod, at de supplerende ydelser gives efter behov«, siger Jens Højgaard.