Der er gået ti år, siden Ole Steffensen mistede 22.500 kr. på at købe aktier i forsikringskoncernen Hafnia, lige før den gik konkurs. I eftermiddag sætter Højesteret punktum for den langstrakte sag, og Ole Steffensen glæder sig. Ole Steffensen fik som en af to sagsøgere lavinen til at rulle - en lavine af en størrelse, som da også har fået ham til at ryste lidt på hænderne undervejs. Som en sten på vejen har han tippet et af de største køretøjer på finansverdenens motorvej, landets største bank, som ellers ville været kørt videre efter Hafnias konkurs, som om intet var hændt. Men sagens kerne ligger ham meget på sinde, og det har været omkostningerne værd. En almindelig mand »Den største belastning har været den personlige eksponering. Jeg vil helst bare være en almindelig mand i mit almindelige parcelhus«, siger Ole Steffensen. Sagens kerne er, om man kan stole på den varedeklaration, som sættes på et finansielt produkt som en aktie. Før Hafnias konkurs i 1992 solgte koncernen for knap to mia. kr. aktier, som tre uger senere viste sig at være værdiløse. Ifølge Ole Steffensen på grund af forhold, som skulle have været nævnt i varedeklarationen, det såkaldte børsprospekt. Vandt i 1999 Sø- og Handelsretten har allerede i 1999 bestemt, at de ansvarlige for børsprospektet - det vil sige Den Danske Bank og koncernens revisorer - skal betale erstatning til investorerne. Men dommen blev anket, og nu skal Højesteret sætte det endelige punktum. I sit parcelhus i udkanten af Hou har Ole Steffensen gemt den brevveksling, han havde med bankens daværende administrerende direktør Knud Sørensen længe før sagen endte i retten. Langtrukken brevveksling Han trækker et enkelt brev ud af den 45-50 ark store bunke. Det er det første af mange skriftlige henvendelser til direktør Sørensen, og Ole Steffensen peger på et par afsnit på brevets anden side. Afsnittene indeholder nogle af de punkter, som syv år senere skulle få Sø- og Handelsretten til at give Den Danske Bank og revisorerne skylden for, at hundreder af investorer mistede knap et par milliarder kr. på få uger. Punkterne er blandt andet, at for to-tre mia. kr. af såkaldt goodwill samt en såkaldt merværdi i en stor aktiepost tilsyneladende forsvandt op i den blå luft, da Hafnia faldt fra hinanden. Han påpeger også, at forsikringsdriften havde givet et tordnende underskud på op til 100 mio. kr. om måneden. Ingen af delene var nævnt i børsprospektet. Det er de til gengæld i Sø- og Handelsrettens dom. 'Det sker ved aktieinvestering' Svaret fra bankdirektør Sørensen faldt prompte og kan sammenfattes: Det er, hvad der sker, når man investerer i aktier. Banken fralagde sig ethvert ansvar. Længere nede i brevvekslingen finder Ole Steffensen et andet brev, hvori han gør banken opmærksom på, at den selv skilte sig af med ikke mindre end 129.136 Hafniaaktier i de tre uger fra aktieemmissionens slutning til Hafnias betalingsstandsning. Banken afviser ikke, at den skilte sig af med de aktier, som få dage senere var værdiløse. Men svarene er siden den første brevveksling blevet endnu mere ordknappe.