Mens verdens næststørste mediekoncern, Vivendi, tynges mere og mere af sin gæld, er manden, som har fået skylden for hele virksomhedens deroute, Jean-Marie Messier, blevet erstattet af en ny øverste chef. Jean-René Fourtou skal forsøge at genoprette Vivendis troværdighed over for investorerne, hvilket kan blive en helt usædvanligt svær opgave. Vivendi har en gæld på mere end 140 mia. kroner, mens selskabets aktieværdi bliver ved med at falde drastisk på børsen. Ifølge Financial Times var Vivendi, da mediekoncernen var på sit højeste omkring 590 mia. kroner værd, mens børsværdien torsdag var faldet til omkring 105 mia. kroner. Uro blandt aktionærer Det har blandt andet skabt uro blandt aktionærerne, at Vivendi, og ikke mindst Messier, anklages for regnskabsfusk, samt at en redning af selskabet kan indebære at flere dele, f.eks. musik- og filmselskabet Universal, bliver solgt fra. Og det har allerede vækket harme, at Messier angiveligt skulle have forhandlet en fratrædelsesordning på 144 mio. kroner hjem - et beløb, som er tre gange så højt, som den løn og bonus Messier fik sidste år. Pengene skal angiveligt bruges til at finansiere lån, som han har taget for at købe Vivendi-aktier. Afventer vurdering Interesserede købere af de selskaber, som muligvis bliver opsplittet, afventer nu, at Vivendis reelle tilstand bliver vurderet. Da Messier, før han blev fyret, konstaterede, at det stod galt til med økonomien, allierede han sig med den australsk-amerikanske mediemogul Rupert Murdoch, som skulle redde noget af Vivendis økonomi ved at købe et af Vivendis' betalings-tv-selskaber. Redningsplanke fjernet Men nu har Murdoch trukket den ganske vist smalle redningsplanke, som skulle give kontanter i kassen, væk under Vivendi, fortæller Financial Times under den meget dækkende overskrift 'Les Messiérables'. Både Vivendis miserable økonomi samt de store finansielle problemet i verdens største mediekoncern, AOL Time Warner, får nu selskabseksperter til at sætte spørgsmålstegn ved de store medievirksomheders ambitioner om både at stå for produktionen og distributionen i underholdningsindustrien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























