Flere ansatte testes for narko

Alle ansatte fra køkkenpersonel til skibsførere på de godt 530 skibe i den danske handelsflåde risikerer dagligt at skulle aflevere en uvarslet urinprøve. - Foto: Peter Olesen
Alle ansatte fra køkkenpersonel til skibsførere på de godt 530 skibe i den danske handelsflåde risikerer dagligt at skulle aflevere en uvarslet urinprøve. - Foto: Peter Olesen
Lyt til artiklen

Alle ansatte fra køkkenpersonel til skibsførere på de godt 530 skibe i den danske handelsflåde risikerer dagligt at skulle aflevere en uvarslet urinprøve. Tidligere testede man kun styrmænd og andre med stort sikkerhedsmæssigt ansvar for misbrug af alkohol og narkotika, men i dag er alle personalegrupper på skibene omfattet af stikprøvekontrol. For de ansatte på både fragt- og passagerskibe betyder en positivtest som oftest et farvel til jobbet på søen. Brug af uvarslede narkotest diskuteres i flere brancher. I Sverige er testene en naturlig del af jobbet som buschauffør, lokomotivfører, fabriksarbejder, kontorassistent, eller salatskærer i fastfoodkæden McDonald's. Når også til Danmark Meget tyder på, at den udvikling også når Danmark. Sidste år indgik LO og DA en aftale om, at arbejdsgivere kan forlange, at de ansatte leverer urin til analyse. Kontrollerne er nødvendige, mener misbrugsekspert og psykiater på Hvidovre Hospital Henrik Rindom. »Specielt med hensyn til udbredelsen af kokain og amfetamin har testene en berettigelse. Vi har en række monotone arbejdsfunktioner til højtuddannede personer med et stort ansvar. Der er en vis risiko«, siger han. Begyndte i 89 Stikprøvekontroller på udenlandske skibe blev indledt i 1989, da olietankeren 'Exxon Valdez' med en beruset kaptajn stødte på grund i Alaska og lækkede mere end 40.000 ton olie. »Det fik olieselskaberne til at kræve af rederierne, at de stillede krav til besætningerne om ikke at være påvirkede. Man kan godt udstede et forbud, men det er jo ikke sikkert, det bliver fulgt. Derfor må man have mulighed for at sikre, at kravet bliver efterlevet«, siger Carl-Henning Petersen, afdelingschef i Danmarks Rederiforening. De fleste rederier i Danmark har hyret engelske Medscreen til at indhente og kontrollere urinprøverne. »Tidligere lavede vi kun alkohol- og narkotikatest på tank- og godsskibe, men nu er vi begyndt at teste passager- og cruiseskibe. Og vi forsøger nu at komme ind på togmarkedet«, siger Jurynn Bjørnevoll, regionsleder for Medscreen i Scandinavien. DSB er kontaktet DSB er en af de danske transportvirksomheder, der er blevet kontaktet. »Indtil videre synes vi ikke, der er indikationer på, at det bør overvejes. Men det er klart, at ser vi en eksplosiv vækst i unge med weekendforbrug, kunne man blive bekymret. Vi er orienteret om de systemer, man bruger inden for søfarten, og vi følger også med i, hvad andre trafikoperatører gør«, siger koncernpersonalechef Peter Vesterheden fra DSB.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her