Efter flere års intense forhandlinger og massivt pres fra bilindustrien og flere af de store bilproducerende lande i EU blev EU-kommissionen i går enig om et sæt nye regler, der skal øge konkurrencen på salg og reparationer af biler. De nye regler skal gøre det nemmere for forbrugerne at købe biler på tværs af grænserne i EU, føre til lavere priser på både biler og reparationer samt gøre det muligt at vælge mellem flere forskellige mærker hos samme bilforhandler. I dag står det nemlig alt for sløjt til med konkurrencen mellem bilforhandlerne. Det viste en undersøgelse, som EU-kommissionen lavede i 2000. Derfor ændres den fritagelse for de almindelige konkurrenceregler, som bilbranchen har nydt godt af. »Bilproducenterne har fastholdt deres egne lukkede salgs- og reparationsnetværk. Kommissionens opgave har været at finde en balance, der både tilgodeser forbrugernes og industriens interesser«, sagde EU-kommissionens formand, Romano Prodi, onsdag. Modstand i industrien Planerne har mødt voldsom modstand fra bilindustrien. Især ophævelsen af forbuddet mod, at bilforhandlere ikke må sælge biler uden for det område, de har fået tildelt af bilfabrikanterne, har vakt vrede i flere regeringer. Kommissionen valgte derfor at udskyde den ny regel i først et år og nu i to, så den først træder i kraft i 2005. »Det har vi simpelthen gjort for at give branchen mere tid. Der er tale om væsentlige ændringer, og om det sker et par måneder før eller senere er ikke afgørende. Det vigtige er, at industrien nu har en klar melding«, sagde Romano Prodi. Krav til service Kommissionen vil også forbyde bilfabrikanternes krav om, at forhandlere også skal tilbyde service og reparationer. Fremover må forhandlerne selv bestemme, om de også vil tilbyde reparationer selv, eller om de vil udlicitere dem til en underleverandør. Samtidig får værksteder, der ikke er autoriserede, krav på adgang til alle nødvendige tekniske oplysninger og udstyr, så konkurrencen på reparationer styrkes. Desuden gribes der ind over for fabrikanternes krav om, at der kun må benyttes originale reservedele. Positivt Forbrugerråd Forbrugerrådet er positive over for kommissionens nye udspil, som rådet regner med vil betyde både billigere biler og reservedele, fordi konkurrencen bliver skærpet. »Vi er kede af, hvis ændringer kommer til at betyde højere priser på bilerne, og det vil de jo umiddelbart gøre, fordi hver gang bilens pris stiger med en krone, så stiger den jo tre kroner for forbrugerne«, siger jurist i FDM Helle Brasch. Dog mener hun, at det endnu er usikkert, hvordan bilpriserne kommer til at udvikle sig på længere sigt. Derimod hilser hun en øget konkurrence og dermed billigere priser på reservedele velkommen. »Bilbranchen siger jo, at nu kommer bilpriserne til at stige helt vildt, men det tror vi ikke bliver til virkelighed. Der er ikke nogen, der kan føre bevis for, at det bliver dyrere at være bilist, men der er nogen, der gerne vil bruge det til at sænke bilafgifterne. Men det er jo en helt anden sag«, siger afdelingschef i Forbrugerrådet Willy Dyhr. Minister ønsker overblik Skatteminister Svend Erik Hovmand er på ferie. I ministeriet henvises til en tidligere udsendt pressemeddelse, hvor ministeren skyder et indgreb til hjørnespark, indtil han har et større overblik over, hvad kommissionens planer kommer til at betyde for danskerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
-
Flere partier afviser Nadja Natalie Isaksen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Peter la Cour
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Klumme af Christian Jensen




























