Når danskerne optager boliglån, sker det i stigende grad uden om den gamle realkreditkæmpe Nykredit. De seneste ti år har konkurrerende realkreditinstitutter ædt sig ind på markedet for privatkunder, og det betyder, at Nykredits markedsandel er mere end halveret siden selskabets storhedstid i 1993. Da sad Nykredit på 44,8 procent af den samlede mængde af de udstedte obligationer til private kunder - bruttoudlånene. En netop offentliggjort opgørelse fra Realkreditrådet viser, at selskabet i andet kvartal i 2002 kun står bag 17,4 procent af samtlige udlån til private. Nykredit er selvsagt ikke just fornøjet over at se sig slået af bankejede konkurrenter som Realkredit Danmark og Totalkredit, men nedturen kommer ikke bag på selskabet. »Vores store konkurrenter har i ti år satset på privatmarkedet, og samtidig er der kommet flere aktører på banen - det ville have været naivt at tro, at vi kunne fastholde den store markedsandel, vi havde. Det går desværre fuldstændigt, som man kunne forvente«, siger kommunikationschef i Nykredit, Henrik Hougaard. Markant fremgang for konkurrent Konkurrenten Totalkredit, der er ejet af en række regionale og lokale pengeinstitutter, har haft den mest markante fremgang. I løbet af de seneste ti år har selskabet øget sit bruttoudlån fra 7,1 procent til 23,2 procent, og Henrik Hougaard peger da også på, at konkurrenterne i kraft af deres tilhørsforhold til pengeinstitutterne har lettere adgang til kunderne. »Det værste, der kan ske for os er jo, at en kunde forvilder sig ind i Nordea eller Danske Bank - ham ser vi ikke igen«, siger Henrik Hougaard, der dog mener, at Nykredit kan rette op på den nedadgående kurve for privatmarkedet. Tror på samarbejde Han sætter blandt andet sin lid til et halvt år gammelt samarbejde med Jyske Bank, der imidlertid også er største aktionær i Totalkredit. Indtil videre står Nykredit bag omkring en tredjedel af de private realkreditlån fra Jyske Bank - resten sidder Totalkredit på. »Strategien er fuldstændig uændret - vi har vidst igennem ti år, at det her ville blive barskt. Der er for os ingen anden vej end at blive bedre til at få fat i kunderne og få det bedst mulige ud af vores samarbejde med vores ejendomsmæglerkæder og Jyske Bank«, siger han. Bjarne Jensen, uafhængig analytiker af den finansielle sektor, er overbevist om, at en direkte og meget nær kontakt til pengeinstitutterne er alfa og omega i kampen om kunderne. »Det, Nykredit har gjort indtil nu, er tilsyneladende ikke godt nok, for de andre, der har pengeinstitutter i ryggen, tager jo rask væk markedsandelene fra dem«, siger Bjarne Jensen. Ønsker handling Han tror ikke, at den mangeårige nedtur på privatmarkedet truer Nykredits overlevelse - dertil er selskabets kapital for stor. Alligevel mener han, at det er på tide at skride til handling, hvis Nykredit stadig ønsker at gøre sig gældende på markedet. »Valg af realkreditprodukter er for kunderne et prisspørgsmål, for produkterne er grundlæggende ens - og det er stort set umuligt at differentiere dem. Det kunne jo være, at de skulle bruge lidt af deres enorme kapital og se på satserne - og måske derigennem skaffe billigere lån til alle låntagerne«, foreslår analytikeren. Men det skal kunderne ifølge kommunikationschef Nykredit ikke sætte næsen op efter. »Priserne er allerede helt i bund. Der er ikke mere at komme efter. Vi har tidligere sat priserne ned - første gang gik der to dage, så havde de andre indstillet priserne efter det. Anden gang gik der en time. Jeg tror, at hele branchen er enig om, at vi ikke skal have prisnedsættelser«, siger Henrik Hougaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Henrik Palle: Hun er helt perfekt i hovedrollen
-
Politi affyrer skud: Nu er 47-årig mand anholdt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























