Det amerikanske børstilsyn (SEC) har indledt efterforskning af 12 Wall Street-investeringsfirmaer for mulige uregelmæssiger, oplyste SEC's ledende efterforsker i går. »Alt, hvad vi siger, er, at vi ser på 12 firmaer, og at vi har afsat betydelige midler (...) til at udføre dette arbejde«, sagde Stephen Cutler. Cutler afslørede SEC's mistanke under et åbent kommissionsmøde på børstilsynets hovedkontor. Cutler ville ikke komme med yderligere detaljer om efterforskningen men understregede, at »undersøgelsen af mulige ulovligheder fortsætter«.
USAs børstilsyn undersøger 12 investeringsfirmaer
Lyt til artiklen