Sommer, sol og saftevand er den normale opskrift til at klare sydlandske temperaturer og tropenætterne. Men danskerne ser ud til at køle kroppen i nye flydende rusmidler. Carlsberg Hvede, Bacardi Breezer og Smirnoff Ice - der alle er lanceret i år - er blevet sommerens store hits, når selvtilliden skal styrkes, grillaftenen fuldendes og hyggen forstærkes. Carlsberg Hvede er i dag ude i 300 restaurationer - det er 100 flere end Carlsberg havde budgetteret med inden for det første år. Og det kan der nikkes genkendende til på caféen Sebastopol på Nørrebro i København. »Carlsberg Hvede sælger helt sindsygt. I forhold til almindelig fadøl, så sælger den kun 10-15 procent mindre, og det er vi meget overraskede over. Jeg tror, grunden til, at den er blevet så populær, er, at den virker mere læskende end andre øl«, siger barchef på Sebastopol Michael Eriksen. Let grund til succes Og netop Hvedens lette smag er - ifølge Carlsberg selv - grunden til succesen. »Hvede er en sommerdrik. Den virker lettere og friskere, selvom Carlsberg Hvede ikke er det alkoholmæssigt. Den svare til en guldøl, så man skal passe lidt på«, siger informationschef i Carlsberg, Magrethe Skov og fortæller, at to ud af tre Carlsberg Hvede bliver solgt øst for storebælt og mest i Københavnsområdet. Klar til at drikke Også de to kendte mærker - Smirnoff og Bacardi - har budt sig selv til med deres såkaldte RTD-drinks - ready to drink eller lige til at drikke, hvor alkohol og sød sodavand med finurlige farver er færdigblandet. Ifølge UDV Danmark - der distribuerer Smirnoff - er Smirnoff Ice ude i flere tusind beværtninger og har på den baggrund næsten nået årsforventningen - på kun fire måneder. »Ice og Breezer er uden tvivl sommerens hit - med Smirnoff Ice som den mest populære. Den sælger lidt flere end Breezers fire varianter tilsammen«, siger produktchef i Dansk Supermarked, Michael Fog, og fortsætter: Leveringsproblemer »Succesen har vi fysisk kunne se ved, at der for under tre-fire uger siden var leveringsproblemer med begge produkter, så interessen må også have kommet bag på producenterne. Jeg tror, at produktet var en kærkommen nyhed i segmentet. For målgruppen var der et behov for et produkt, der er blandet og klar på forhånd, så du lige kan tage den med til fest eller stranden«. Hos Dansk Supermarked er danskernes nye alkoholvaner gået ud over øllen og specielt den udenlandske specialimporterede humle. »Smirnoff - og for den sags skyld også Breezer - er gået ind og har taget kunder fra det almindelige ølmarked. I det hele taget er ready to drink, den hurtigst voksende produktgruppe i verden. Og danskerne har nu taget dem til sig«, siger Eva Hald, der er pr-chef i UDV Danmark.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Vi lægger os alle sammen i senge på steder, hvor der er sket uhyrlige ting
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.