Siden journalisterne i Danmarks Radio mandag indledte deres strejke, har mange forsmåede seere undret sig. Nu har SF's mediepolitiske ordfører, Aage Frandsen, også overfor kulturminister Brian Mikkelsen (K) rejst spørgsmålet om, hvad der sker med de mange millioner kroner, DR sparer, mens medarbejderne strejker. Da omkring 900 journalister sagde nej til en ny overenskomst med strejke til følge, konstaterede DR's generaldirektør Christian S. Nissen hurtigt, at strejken formentlig ville blive langvarig. Og at DR hver dag sparede et par millioner kroner i lønudgift til de strejkende journalister. Flere har peget på, at seerne burde få de penge tilbage i licens, når nu den statslige medievirksomhed ikke længere producerer nye udsendelser, men må nøjes med at bringe genudsendelser. Traditionen tæller Aage Frandsen ønsker dog ikke, at det kommer så vidt. »Man kunne rejse diskussionen om, hvorvidt seerne skulle have licens tilbage, men det har der aldrig været tradition for, når der har været strejker i DR. Til gengæld kan man forestille sig, at den manglende kvalitet, som seerne bliver budt i øjeblikket, efterfølgende kompenseres af bedre radio og tv. Jeg vil hellere have en garanti fra DR om, at de penge som spares nu, bliver brugt til at lave bedre tv end ellers muligt«, siger Aage Frandsen. Han appellerer nu til kulturministeren om »at sikre at seere og lyttere får fuld valuta for deres licens«. Det lover DR's generaldirektør, Christian S. Nissen, at de får. Ingen sort skærm »Først og fremmest er der ikke tale om sort skærm til forskel fra tidligere konflikter, som heller ikke udløste tilbagebetaling af licens«, siger Christian Nissen. »Og selvom der er sket et fald i seertallet, så er der flere 100.000 seere, som fortsat finder noget, de kan lide. Der er jo heller ikke praksis for, når skolelærere og sygeplejersker strejker, at man får sin skat tilbage. Men jeg kan garantere, at alle de midler, vi sparer, vil blive brugt til programvirksomhed. Vi har ikke nogen aktionærer, vi skal tilgodese, så pengene vil gå til bedre programmer. Om det så bliver til sportsrettigheder eller flere og bedre haveudsendelser, som Aage Frandsen kan lide, må vise sig«, siger generaldirektør Christian Nissen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























