Kemien er i orden når de to danske enzym- og ingredienskoncerner Chr. Hansen og Novozymes nu slår pjalterne sammen i en del af deres forretninger. De to selskaber, der har henholdsvis Lundbeck og Novo Nordisk som storaktionærer, vil sammen producere enzymer til mejeriindustrien. Samarbejdet bliver formentligt en fordel for begge selskaber. Novozymes er dygtig inden for teknologi, mens Chr. Hansen allerede er stærk inden for produktionen og udviklingen af ingredienser til mejerierne i ind- og udland. Opretter forskningsgrupper Samarbejdet mellem de to selskaber får i første omgang form af en række forskningsgrupper. I løbet af de næste par år skal det første fælles produkt lanceres. Efter alt at dømme bliver det første produkt et enzym, der kan få mere ost ud af den samme mængde mælk. Lykkes det projekt, venter der en ny milliardforretning for de to selskaber. Blandt iagttagere af enzymmarkedet spekuleres der allerede i, at de to selskaber på længere sigt kan udvide samarbejdet og måske sågar gå sammen. Det vil ingen af de to selskaber imidlertid høre tale om. »Det ligger ikke i kortene«, siger adm. direktør Steen Riisgaard fra Novozymes. Samme melding kommer fra den ny samarbejdspartner. »Denne alliance er et godt eksempel på, at man godt kan arbejde sammen uden at eje hinanden«, siger adm. direktør Erik Sørensen fra Chr. Hansen. Dårligt nyt for Danisco For den anden store danske enzym- og ingrediensproducent Danisco, er samarbejdet mellem Novozymes og Chr. Hansen dårligt nyt. Danisco har en solid luns af markedet for enzymer til mejerierne, og den luns vil Novozymes og Chr. Hansen nu have del i. »Vi møder hård konkurrence allerede i dag. Det ændrer den ny alliance ikke på kort sigt. Vi har allerede oprustet, bl.a. via vore egne forskningssamarbejder og opkøb«, siger kommunikationschef Carsten Sivertsen fra Danisco.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce