Korruption og bestikkelse florerer fortsat med stort set uformindsket styrke i de ti øst- og centraleuropæiske lande, som i øjeblikket banker på for at komme med i det gode selskab. Det viser det årlige korruptionsindeks, som den verdensomspændende frivillige organisation Transparency International (TI) offentliggjorde onsdag. Gennem en række interview med eksperter, analytikere, virksomheder og den almindelige befolkning undersøger TI hvert år omfanget af korruption blandt embedsmænd og politikere i en række lande. Og den nye undersøgelse afslører, at korruption og bestikkelse fortsat er et udbredt fænomen i de ti ansøgerlande. Længst nede på listen finder man Rumænien med en placering som nummer 77 ud af de 102 lande, der indgår i undersøgelsen. Det er et fald på otte pladser i forhold til 2001. De to undersøgelser er dog ikke umiddelbart sammenlignelige, da der kun indgik 91 lande i sidste års indeks. Billedet er dog ikke kun sort i sort. Således er det tilsyneladende lykkedes for Slovenien at få ryddet noget op i uføret med et spring fra 34. pladsen til nummer 27 i år. Dermed har Slovenien overhalet Estland som det mindst korrupte af ansøgerlandene. Estland selv er dumpet fra en 28. til en 29. plads. Ingen hindring til EU Herhjemme er der bred enighed om, at den fortsat udbredte korruption ikke i sig selv bør være grund til at holde ansøgerlandene ude. »Det er bestemt et problem, man skal se alvorligt på. Men det er ikke tilstrækkeligt til at blokere for en optagelse. Tværtimod skal EU blive ved med at stille krav. Også efter at landene er blevet optaget«, siger formanden for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen (S). Rådgivning i DI I Dansk Industri (DI), hvor man i flere år aktivt har rådgivet sine medlemsvirksomheder om, hvordan de skal forholde sig til bestikkelse og korruption, er holdningen den samme. DI's afsætningspolitiske chef, Hans Peter Slente, mener, at det kræver et langt, sejt træk at ændre forholdene. Han kan i øvrigt ikke helt genkende billedet af, at tingene ikke har bevæget sig de seneste år. »Ser vi det over nogle år, så har vi faktisk oplevet fremskridt. Det skyldes i høj grad, at ansøgerlandene forsøger at leve op til EU's regelsæt, og at de derfor forsøger at indrette deres administration på en mere åben måde. Vi oplever også, at der fra EU's side bliver gjort en meget stor indsats i ansøgerlandene. Det er lige fra uddannelse af toldere til andre områder af den offentlige forvaltning«, siger Hans Peter Slente. Han understreger dog, at der stadig er et stykke vej. »Korruptionen findes jo. På mange måder er det en iboende kultur lige fra den yngste mand til de højeste chefer. Så det kræver et langt træk. Men det er ikke en grund til at holde dem ude. Tværtimod. Vi skal jo handle med dem alligevel«. Kriminalitet følger med TI's undersøgelse afslører samtidig, at korruption langt fra et en ukendt størrelse inden for EU-landene. Således ligger Grækenland og roder nede som nummer 44 på listen - langt under ansøgerlande som Slovenien, Estland, Ungarn og Litauen. Godt ser det heller ikke ud i Italien, Portugal, Frankrig, Irland, Spanien og Tyskland med placeringer som henholdsvis 31, 25, 25, 23, 20 og 18. Det bekymrer formanden for den danske afdeling af TI, Torben Ishøy. »Der er et betragteligt spænd mellem nord og syd i EU. Noget tyder på, at vi godt kan trænge til en harmonisering på det område, hvis Danmark skal kunne fortsætte med at være et ukorrumperet samfund. Vi ser hvordan hele EU-administrationen er plaget af skandaler. Og hvordan skal danske virksomheder kunne klare sig fremover i konkurrence med slibrige virksomheder i andre EU-lande. Det handler om danske arbejdspladser«, siger Torben Ishøy. Når det gælder ansøgerlandene, har han også store betænkeligheder. »Korruption og organiseret kriminalitet går hånd i hånd. Jeg mener ikke, at det er undersøgt seriøst, hvordan det vil påvirke vores samfund, når vi åbner op for ansøgerlandene«, siger Torben Ishøy.steen.valgreen.voigt@pol.dk.