Han véd det godt, Allan Bertelsen, juniorchef i firmaet Hitsa-Hejls, der blandt andet fremstiller cykelstativer. At der er alt for lidt plads mellem cykelholderne i de stativer, virksomheden sælger flest af, og at det derfor er umuligt at placere cykler i alle holderne. Til stor irritation for cyklister, der alt efter temperament må lirke eller bruge vold for at få presset cyklen ind eller ud af stativet foran sportshallen, ved skolen, arbejdet, stationen eller indkøbscenteret. »Det er egentlig underligt, men arkitekterne og bygherrerne bliver ved med at vælge stativer med kun 30 cm afstand, selv om vi altid for at have ryggen fri siger til dem, at det betyder, at det er vanskeligt at få plads til moderne cykler i alle holderne. Vi fremstiller også stativer med 40 og 50 centimeters afstand, men de sælger ikke nær så godt. Man vil have så mange cykelholdere på så lidt plads som muligt, det er det, der er det afgørende«, siger Allan Bertelsen. De bevidste findes Hitsa-Hejls har eksisteret i 17 år og altid opereret med en mindsteafstand på 30 cm mellem cykelholderne. Det er for lidt, hvis der er cykelkurv, bredt styr eller bare uens cykler på spil. I erkendelse af, at den slags forekommer, bad et boligselskab for nylig Hitsa-Hejls om hele 70 cm at boltre sig på mellem cyklerne. Men de stativer måtte også specialfremstilles, for så meget plads vil stort set ingen bruge på cykelstativer. Så hellere en masse stativer, som ikke kan udnyttes optimalt. Lederen af designudvalget under Danske Arkitekters Landsforbund, Mikael Koch, er selv cyklist og afviser, at arkitekter generelt er imod brugbare cykelstativer. »Der findes arkitekttegnede stativer, som ikke er så skæmmende, de er enkle, og de fungerer, også til mountainbikes. Dem har man til min glæde brugt ved renovering af Østerbrogade (i København, red.). Ellers er det typisk bygherren, der stiller krav om, hvor mange cykler der skal være plads til, og når der samtidig afsættes et begrænset areal, kan arkitekter blive tvunget til at vælge et mindre brugbart stativ«, konstaterer Mikael Koch. Pebernødder Blandt bygherrerne tælles Skanska. Projektudviklingschef Flemming Hviid: »Cykelparkering er ikke noget af det skønneste at plastre f.eks. en gård ved en boligbebyggelse til med. Der skal også være plads til lege- og opholdsareal. Desuden er der i dag et hav af forskellige cykler, som ikke kan bruge samme type cykelstativ«. For at komme om ved cykelstativerne har Skanska som noget nyt taget carporte i brug til cykelparkering. Cyklerne skal blot parkeres med støtteben, og det fungerer godt, har Flemming Hviid indtryk af. Hvad de gør for cyklisterne hos BB Byggeindustri, der har speciale i sportshaller og skoler, er ikke godt at vide. Finn Borre, der står for salg og sidder i firmaets bestyrelse: »Det er ikke noget, jeg gider spilde mere tid på. Det er jo helt ovre i pebernødderne. Beklager«. Det er jo noget, der generer brugerne dagligt? »Ja, ja. Farvel«. Hos MT Højgaard, Danmarks største entreprenør, kan bygningskonsulent Mogens Rasmussen godt se problemet, men flest mulig pladser til færrest penge dikterer, at vi formentlig også fremover vil se cykelstativer, der ikke kan fyldes: »Det er jo nærmest en naturlov, at man bruger det billigste, der opfylder funktionen«. Men det er jo umuligt at få cyklerne ind i holderne? »Jeg kan godt se det. Hvis cyklisterne råbte op, ville de måske få indflydelse på det«. Direktør for Dansk Cyklistforbund, Jens E. Pedersen, har en fast holdning til cykelstativer: »30 cm er ikke nok. Vi anbefaler 50 cm som minimum. Ellers har cyklister heller ikke en chance for at komme ned og låse cyklen fast til stativet«.