Med verdens mest kendte mærkevare, Coca-Cola, gås der forsigtigt til værks, når der ændres på det grafiske design. Det gælder også den forestående ændring på flasker og dåser, som lanceres til næste år. Den berømte læskedrik tager et skridt tilbage mod sit gamle, klassiske snit. Nyt logo Der blev senest pillet ved logoet for to et halvt år siden. Da blev etiketterne i baggrunden forsynet med en tegning af en nyåbnet cola, der sprøjter ud under kapslen, ivrig efter at slukke tørst. Men det fik ikke salget til at stige på det enorme amerikanske marked, hvor Coca-Cola sidste år oplevede et fald på to procent. Globalt set har Coca-Cola som brand, inklusive Diet Coke, dog opnået en vækst på to procent i første halvår i år. Mere ent look Til The Wall Street Journal siger Stephen Jones, Coca-Colas marketingchef i Atlanta, at man nu vil gå tilbage til et mere rent og traditionelt look. Det skal sikres ved at fjerne den sprøjtende cola, gøre den røde farve en anelse dybere og genindføre snoede bånd, et gult og hvidt, der er forbundet med hinanden, i logoet. Der vil også blive tilføjet bobler. Kan sagtens genkendes Men der er ingen risiko for, at forbrugerne ikke kan genkende flasken, garanterer Kenth Kærhøg, kommunikationsdirektør hos Coca-Cola Danmark: »Da der blev foretaget ændringer sidst, affødte det ikke de store reaktioner fra forbrugernes side. Ændringerne sker først, efter at de har været testet på paneler, så vi er ret sikre på, at de ikke har negativ effekt. Den nye grafik bliver mere dynamisk, så selv om den måske ikke får forbrugerne til at gå rundt med armene over hovedet, tror vi, at de bliver gladere for deres cola«. Danskerne er allerede ret glade for Coca-Cola. Vi drikker i gennemsnit, hvad der svarer til 180 flasker (ganske vist målt efter den lille amerikanske model på cirka 0,18 l) årligt. Også Diet Coke og Sprite vil fremstå i redesignet outfit i det nye år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























