Registreringsafgiften på biler, der i Danmark tredobler prisen på et køretøj, er i strid med reglerne om det indre marked og skal afskaffes med det samme. Det er baggrunden for, at kommissionen i næste uge lægger op til en fælles politik, som vil gøre det muligt for medlemslandene at hæve alle mulige andre bilafgifter, siger en centralt placeret embedsmand i kommissionen. Dansk klemme Forslaget sætter Danmark i en helt speciel klemme. Med afgifter på 180 pct. skal der ganske meget til, for at andre afgifter kan lukke hullet. Fem af EU-landene, herunder Storbritannien og Tyskland, har slet ikke nogen registreringsafgift, og har derfor slet ikke noget hul at lukke, hvis den bliver afskaffet. Kommissionen har flere gange tidligere forsøgt sig med forslag, der piller ved registreringsafgifterne. Flere land dømt En række domme fra EU-domstolen har imidlertid givet kommissionen håb om, at lande som Danmark denne gang vil være til at tale med. Domstolen har i flere sager dømt medlemslande, der ligesom Danmark opkræver høje afgifter af folk, der flytter ind i landet med en bil, som de har købt og betalt skat for i et andet EU-land. Problematisk Medlemslandene har pligt til at tage højde for, at der allerede er betalt afgift på bilen, fastslår EU-domstolen. »Registreringsafgifterne, og især meget forskellige afgifter, skaber alle mulige problemer for folk, der flytter rundt mellem EU-landene. Den rigtige løsning er at skære igennem, fjerne afgiften helt, og erstatte den med andre afgifter, der er bedre for både miljøet og for det indre marked«, forklarer kommissionens skattetalsmand, Jonathan Todd. Thor P.: Svært at tage højde for Finansminister Thor Pedersen (V) erkender, at det vil være meget svært at tage højde for afgifter, betalt i andre lande, når biler indføres til Danmark. »Vi kan ikke have et system, hvor folk kan slå sig ned som bilimportører, blot de har været ude af landet«, forklarer han. På den anden side kan han ikke umiddelbart støtte tanken om at fjerne registreringsafgiften, fordi det vil efterlade et uforholdsmæssigt stort hul i den danske statskasse. Udspillet fra kommissionen, der fremsættes på mandag, er i første omgang et oplæg til diskussion. »Det er muligt, at vi senere kommer med et lovforslag. Men det afhænger af reaktionen. Hvis de 15 ministre alle sammen siger, at vi skal blande os udenom, så gør vi det nok«, siger kommissionens talsmand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Godt nyt for verden: Trump har fundet sin overmand
-
Klinisk genetiker: Du skal holde særligt øje med tre kræftformer i din nære familie
-
»Automatgeværer er fede«: Ny type kandidat pibler frem i USA
-
Sprogforsker: Før blev det ofte brugt om Nyrup. Nu klæber populært ord sig særligt til Løkke
-
Gæsten stjal billedet fra værten. Burde hun have været i front?
-
Han kan lide Putin, men han bliver ikke Europas nye Orbán
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Helle Bønløkke Rømeling
Hvad skal du lytte til?
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
»Jeg har ikke dårlig samvittighed. Jeg synes, det, vi laver, er pissefedt«
Lyt til artiklenLæst op af Kjeld Hybel
00:00
Analyse
Lige nu


























