De russiske søfolk om bord på 'Salus' ser frem til fredag. Da får besætningen nemlig udbetalt løn for første gang siden fabriksskibet anløb Rønne Havn sidste efterår. Samtidig slipper de for stanken af rådden fisk, for losningen af 335 ton brisling fra lastrummet på 'Salus' bliver afsluttet senest fredag. De lyse udsigter er resultatet af et forlig, som Rønne Havn har indgået med ejeren af lasten og Transportarbejderforbundet (ITF). Aftalen indebærer, at lasten lige nu bliver flyttet fra 'Salus' til et estisk skib, der skal sejle de mere eller mindre ubrugelige fisk videre til en køber i Hviderusland. Til gengæld får de 21 søfolk på 'Salus' udbetalt to ugers løn. 14.000 dollars mindre I første omgang krævede ITF 42.000 dollars, men forbundet slog 14.000 dollars af lønkravet, mod at Rønne Havn og lastens norske ejer, Høyskel & Wennevold, hver især gav samme beløb. Rønne Havn gik ind i sagen af miljømæssige årsager, fortæller havnechef, Hans Kümler. »Det ville blive en gruelig forretning for os, hvis lasten på 'Salus' rådnede fuldstændigt, så vi blev nødt til at foretage en oprensning af skibet. Af hensyn til trafiksikkerheden i Rønne Havn er det også vigtigt, at sagen om 'Salus' bliver afsluttet«, mener havnechefen. Samme udmelding kommer fra Høyskel og Wennevold. En repræsentant fra den norske lastejer er rejst til Rønne for at overvære losningen af fiskene. Han beskylder ITF for at have trukket sagen om 'Salus' i langdrag. »Jamen, det er jo galskab. Forbundet vil have pant i lastens værdi, og samtidig sørger man for at ødelægge lasten«, siger Per N. Larsen og henviser til den periode, hvor ITF lavede blokade af skibet, så der ikke kom brændstof ombord. Sandsynligvis er mere end halvdelen af de 335 ton brisling ubrugelige i dag, mener Larsen. 'Salus' i arrest Skibets fremtid er fortsat usikker. ITF har sat fabriksskibet i arrest i Rønne Havn. Det betyder, at skibet ikke må forlade havnen, før der er udbetalt eller deponeret løn til samtlige 51 besætningsmedlemmer, der har været om bord i Rønne. Ifølge Kjartan Gudmundsson fra ITF drejer det sig om en kvart million dollar. Sagen skal afgøres i retten, og Gudmundsson er ikke i tvivl om at få medhold. Siden håber han, at 'Salus' kan sælges. Interesserede købere fra Polen og Rusland skulle allerede have meldt sig. Og hvad med skibets besætningen? Jo, når lønnen er uddelt og lasten er tom på fredag, rejser søfolkene hjem til Kaliningrad. Med håbet om at mere løn følger snarest.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























