Tumulten på det europæiske telefonmarked fik fredag nye dimensioner, da det franske teleselskab France Telecom præsenterede et rekordunderskud på 91,5 milliarder kroner for årets første kvartal. Selskabets samlede underskud når dermed op på 525 milliarder kroner, hvilket har fået den administrende direktør gennem syv år, Michel Bon, til at tage sin afsked. »Jeg erkender nederlaget og påtager mig ansvaret,« siger Michel Bon. Samtidig besluttede selskabets bestyrelse at skille sig af med Mobil.com, den tyske mobiloperatør, der er hovedårsagen til rekordunderskuddet. France Telecom ejer 28,5 procent af Mobil.com, hvis underskud hovedsaglig skyldes købet af den eftertragtede licens til at levere tredjegenerations mobiltelefoni (3G) i Tyskland. Shoppingvanvid koster Mobil.com er dog ikke den eneste forklaring på France Telecoms problemer. Telefonselskabet lider også under det shoppingvanvid, der fandt sted for et par år siden, da internet og mobileuforien var på sit højeste. Franskmændene spenderede for eksempel omkring 270 milliarder kroner på at overtage det europæiske mobiltelefonselskab Orange. Ironien i det hele er dog, at mange af France Telecoms forretninger faktisk har driftsoverskud, men at det netop er de kolossale investeringer, der har væltet budgettet. Regeringen tænker France Telecoms fremtid ligger i regeringens hænder. Foreløbig er den franske stat, der ejer 55,4 procent af selskabet, gået i tænkeboks og vil snart præsentere en redningsplan og ny direktør. Den mest sandsynlige løsning er en massiv kapitalindsprøjtning, men der hersker stor usikkerhed om, hvor pengene skal komme fra. France Telecom har akut brug for at finde 112,5 milliarder kroner til at dække gæld, der kommer til udbetaling i 2003. Nye aktier En mulighed er at udstede nye aktier, hvilket vil medføre et ramaskrig blandt de 1,6 millioner franskmænd, heriblandt mange ansatte i selskabet, der allerede har set deres aktier styrtdykke med 75 procent siden årsskiftet. En anden mulighed er, at den franske stat selv finder pengene. Mobil.com reagerede omgående på France Telecoms beslutning ved at annoncere firmaets fallit. Det betyder, at 5.000 ansatte risikerer at miste deres job. Det er dårlige nyheder her en uge før det tyske valg, og den tyske regering har sagt, at den er rede til at finde en løsning. Spændinger mellem regeringer Sagen har også skabt spændinger mellem den tyske og den franske regering, og Mobil.com truer med at anlægge sag mod det franske telefonselskab for at løbe fra deres løfter om økonomisk støtte. I Danmark siger administrerende direktør for Orange Monique Moullé- Zetterström, at France Telecoms økonomiske problemer ikke vil få konsekvenser for det danske marked. Orange-gruppen offentliggjorde fredag sit halvårsresultat, der viser vækst på næsten alle operationelle poster. Orange-gruppens overskud blev på 1,635 milliarder kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.