Røde, gule, grønne og blå. Alle regnebuens farver er repræsenteret. Men det handler hverken om regnbuer eller eventyr. 13.000 farverige containere, 15-20 kraner, der kunne hæve 'Titanic' uden et knirk, og skibe større end Rundetårn fordelt på et område på størrelse med 215 fodboldbaner er et imponerende syn. Et syn, der nydes fra en lille, lyseblå bus mærket med Maersk-koncernens syvtakkede stjerne. Koncernen er den største af 24 containervirksomheder, der står bag målet for dagens udflugt: containerhavnen APM Terminals - en del af New Yorks havn i New Jersey. »Omkring 700 ansatte sørger for, at vi dagligt sender 3.500 trucks med containere til og fra havnen, hver uge sejler 15 fuldt lastede containerskibe fra kajen og hvert år løfter 525.000 containere af og på skibene«, fortæller direktør i APM Terminals Brett Bennett. Forhøjet sikkerhed APM Terminal er en af de fem største containerterminaler i USA. Udvidet sikkerhed efter terrorangrebet sidste år betyder, at kun folk og biler med et reelt ærinde lukkes ind i terminalen. »Vi har altid haft en høj grad af sikkerhed, men siden 11. september sidste år er reglerne blevet skærpet«, fortæller sikkerhedschef Earl Wake, idet han tager sin gule sikkerhedshjelm på, træder ud af den lyseblå bus og leder den lille gruppe ud på den travle havneplads. Med lastbiler og kraners støj i baggrunden, solens varme stråler skinnende fra en skyfri himmel fra oven og Manhattans skyline i horisonten virker tanken om brutale terrorister ikke synderligt nærværende. Men mændene på kajen er enige om, at der ikke skal tages nogen chancer. »Det, vi tydeligst har mærket, er, at kommunikationen mellem de forskellige sikkerhedsmyndigheder er blevet bedre. Koordineringen er optimeret, og arbejdsgangen er blevet mere effektiv«, siger marketing- og kommunikationschef i Maersk Thomas Boyd. Største terminal i USA Terminalen i New Jersey er Maersks største i USA, og koncernen står for halvdelen af de godt 500.000 containere, der ekspederes der. Boyd mener, at faste internationale regler er det bedste våben mod terrorangreb. Og selv om den udvidede gennemgang af containeres indhold, id-tjek af mandskabet på skibene og kontrol af alle, der skal ind på havneområdet, betyder forsinkelser for Maersks containere, ser han sikkerheden som en fordel. En arbejdsgruppe under FN's søfartsorganisation, IMO, arbejder netop i disse dage i London på at finpudse et forslag, der skal indføre nye fælles internationale regler mod terror fra søsiden. De nye krav betyder, at en lang række havne verden over vil blive omdannet til de rene fæstninger med indhegning, overvågningskameraer samt omfattende sikkerhedstjek af gods og passagerer. Sikkerhedsvurdering af hver havn Regelchef i Søfartsstyrelsen Christian Breinholt, der repræsenterer Danmark i arbejdsgruppen, understreger, at de omfattende stramninger ikke vil ramme hver eneste lille havn i Danmark. »For det første er havne, hvor der kun er national skibsfart, ikke omfattet. Desuden vil det være muligt, at to lande kan aftale mindre vidtgående regler, f.eks. i forbindelse med færgeruter«. De nye regler betyder, at der skal foretages en sikkerhedsvurdering af hver enkelt havn. Men som udgangspunkt skal der derefter opstilles en sikkerhedsplan. »For den lille havn kan man antage, at risiciene er overskuelige, og at der derfor er brug for en knap så vidtgående plan«, siger Christian Breinholt. En række 'guidelines' Forslaget indeholder en række 'guidelines', som bl.a. handler om at få styr på strømmen af varer, gods og personer, og hvor på skibet der f.eks. skal være begrænset adgang. »Det kan blive en stor operation«, siger han. Han lægger imidlertid vægt på, at der ikke bliver tale om en fast facitliste, men konkret vurdering af de enkelte skibe og havne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























