I løbet af et par år er værdien af aktierne i verdens største møllefabrik, Vestas fra Lem lidt nord for Skjern, faldet fra knap 50 til 11,1 milliard kroner. I sidste uge fik Vestas endnu et lille gok nedad. Tilbage i realiteternes verden »Aktiemarkedet har overvurderet Vestas, og nu er det tilbage i realiteternes verden. Vestas er et pænt og ordentligt selskab, men aktiemarkedet har forventet en vækst til op over begge ører«, siger Per Krogsgaard, direktør Per Krogsgaard fra BTM Consult. Han undrer sig over de hysteriske udsving på aktiemarkedet. 'Har været for optimistiske' BTM Consult har specialiseret sig i at analysere vindmøllebranchen, og Per Krogsgaard vurderer, at Vestas nok har været lidt for optimistisk i forhold til dette års vækst på det globale vindmøllemarked. Væksten bliver formentlig 'kun' på 15 procent - et resultat mange andre brancher sukker efter. Vindmøllekoncernen har også haft nogle tekniske problemer i Tyskland. Selv om problemet er indkredset, har det kostet prestige og penge. »Den slags bliver straffet på aktiekursen, men Vestas får et pænt regnskab i år med en omsætning på omkring 11 milliarder kroner og et overskud på mellem 900 millioner og en milliard. Hvad vil du have mere?«, spørger Per Krogsgaard. Skuffende år i USA USA er en af skuffelserne for vindkraftbranchen i år, mens Tyskland, Spanien og Danmark overrasker positivt. Tyskland rundede den 6. august, hvad bladet New Energy kalder drømmemålet på 10.000 megawatt vindkraft. Elsam længst Det danske marked bæres i år frem af en omfattende udskiftning af mange gamle møller med færre nye store. Plus et par spektakulære projekter til søs. Længst fremme er Elsam med at opstille 80 Vestas-møller á to megawatt på Horns Rev i Vesterhavet. Ti af møllerne er på plads på fundamenterne i solid afstand af den jyske vestkyst. En endnu større forsøgsmølle fra Vestas - en med en ydeevne på tre magawatt - opstilles om kort tid ved Frederikshavn, oplyser Elsams vindkraftchef, Flemming Thomsen. Tyskere lancerer kleppert Konkurrencen om at komme først med de største møller er intens, og den største tyske udfordrer, Enercon, er på trapperne med en kleppert på 4,5 megawatt. Altså en mølle, der er 2-4 gange større end, hvad der efterhånden er det normale på det tyske marked. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen sagde forleden, at havmøllerne inden for få år vil være rentable selv på markedsmæssige vilkår. 'Vi piner os selv' Per Krogsgaard påpeger, at havmøllerne stadig producerer 25 procent dyrere el end de bedste møller på land, og han mener, at det er lidt ærgerligt, »at vi piner os selv«. Han mener, at der stadig er gode uudnyttede lokaliteter på land, og påpeger, at landmøller nu kan konkurrere på prisen med nye (men ikke med gamle afbetalte) kulfyrede kraftværker, selv om kulindustrien hviler på massive subsidier. Havmøller dyre Flemming Thomsen vurderer, at havmøllerne er 10-20 procent dyrere end de bedste landmøller, men at det planlægningsmæssigt vil være svært at komme igennem med flere vindmøller på land. Hvornår havmøllerne kommer ned i en pris, der kan være attraktiv for investorer på et frit elmarked, afhænger af den tekniske og økonomiske udvikling, siger han.