En bil, der hverken forurener eller larmer, og som koster mindre end ti øre pr. kilometer at køre. Det lyder som alle miljøaktivisters fremtidsdrøm. Men ifølge en fransk opfinder er det allerede muligt. Han har nemlig konstrueret en bil, der bruger komprimeret luft som brændstof. Flere prototyper på bagen Opfinderen, Guy Negre, har allerede bygget flere prototyper, som bliver prøvekørt i det sydlige Frankrig. Hans såkaldte luftbil blev præsenteret i London i går, fordi hans selskab, Moteur Development International, er på jagt efter investorer, så en serieproduktion kan komme i gang. Selve bilen var ikke med i London, men der var både videofilm og farvelagte tegninger. Bilen er ikke udstyret med benzintank, men med en tank, der indeholder 90 kubikmeter luft, presset sammen til 90 liter. Princippet i motoren er, at almindelig luft suges ind og komprimeres i cylinderen, hvorved temperaturen stiger. Derpå tilsættes den underafkølede trykluft, som ekspanderer og trykker stemplet i bund. Fri for forurenende stoffer I modsætning til en benzinmotor sker der altså ingen forbrænding, så udstødningen er fri for forurenende stoffer. »Luften er faktisk renere bagefter, for både indsugningsluften og den komprimerede luft bliver renset i flere filtre, inden den bliver ledt ind i motoren«, sagde marketingchef Mark Wilson fra Moteur Development International. Harmonisk drift Den nye luftbil, som den kaldes, er udviklet i fire prototyper: en familiebil, en taxa, en varevogn og en ladvogn. Alle har en maksimumhastighed på 110 kilometer i timen, og en tankfuld komprimeret luft rækker 200 kilometer i bykørsel og 300 kilometer på landevej. Derefter skal tanken genfyldes. Det tager fire timer med en lille elektrisk kompressor - eller tre minutter på en servicestation med trykluft. »Motoren er firecylindret, det giver den mest harmoniske drift, og den yder 25 hk. Da der ikke sker nogen forbrænding, er den lydsvagere end en almindelig bil, og den skal kun smøres for hver 50.000 kilometer. Smøremidlet er 0,8 liter soyaolie«, oplyste Mark Wilson. Fortid i Formel 1 Bilens pris anslås til at blive omkring 60.000 kroner, hvortil kommer statsafgifter. Opfinderen Guy Negre, der har en fortid i Formel 1-bilvæddeløb, og hans team på 50 ingeniører og designere arbejder også på at udvikle luftmotoren til busser, lastbiler og både. Det er for eksempel planen at sektionere busmotoren i tre dele, så chaufføren kan slå en eller to dele fra, hvis ikke bussen er fyldt. Investorer søges Moteur Development International søger investorer til franchise. Drømmen er at åbne en serie ens fabrikker, der kan producere fra 3.000 til 9.000 luftbiler om året. Den britiske miljøminister Michael Meacher var med til præsentationen i går. »En bil, der ikke sviner luften, er en interessant opfindelse, for biler er de værste til at forurene med drivhusgasser«, konstaterede miljøministeren. Han havde dog ingen statspenge med til luftbilen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Hun bliver mødt af harsk kritik, når hun præsenterer sin lampe i udlandet: »Det er lidt vildt, at mange stejler så meget over det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























