Kloge ledige sendes på langfart

Lyt til artiklen

Regeringen går til angreb på de højtuddannede. Det skal være slut med at gå arbejdsløs i de store universitetsbyer, og derfor skal de ikke længere kunne afslå et job, bare fordi transporttiden er mere end fire timer daglig. Et nej skal koste tre uger i karantæne. Det bliver et af budskaberne, når beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V) i dag præsenterer regeringens bud på, hvordan man får 66.000 flere i arbejde frem til 2010. Grænsen bliver fire timer Grænsen for alle andre end de højtuddannede bliver i fremtiden fire timer - mod tre timer i dag. Venstres ordfører Jens Vibjerg mener, at det er rimeligt at stille større krav til de højtuddanede. »Samfundet har ofret flere penge på deres uddannelser og de fleste højtuddannede og også bedre muligheder for at flytte sig over længere afstande. De er jo højere lønnet«, siger han. Regeringen nøjes med at konstatere, at kravet bliver mere end fire timers transport, mens Venstres ordfører taler for en rejsetid på fem timer som rimelig. Den plan vækker harme blandt Akademikernes Centralorganisation: Problemet findes nemlig slet ikke. »Ren populisme« »Det er pop. Forslaget er populisme af værste skuffe, for der går ingen ledige sygeplejersker, læger eller folkeskolelærere rundt i de store byer. Det er ikke andet end et signal til dem i regeringens politiske bagland, som ønsker mere pisk i arbejdsmarkedspolitikken. Der er intet problem, og det opdager man, når man kommer ind på området«, siger afdelingschef Niels Lykke Jensen. Venstres Jens Vibjerg afviser, at han ikke ved nok om arbejdsmarkedspolitik. »Der er enkelte situationer, hvor vi har overskud af akademikere, og så er der områder i landet, hvor vi ikke kan få dem, vi har brug for«, siger han. Hvem er det, der går ledige rundt i de store byer, som man savner andre steder i landet? »Jamen, dem har jeg ikke lige på mig nu«.

I AC kalder de det for populisme, fordi I taler om et problem, som ikke findes?
»Joh, der findes højtuddannede ledige«.

Hvem?
»Det kan være inden for specielle uddannelser - nogle typer af ingeniørerne. Og så skal man huske, at der kunne opstå problemer i fremtiden, og så skal vi kunne fylde hullerne ud«, lyder det fra Jens Vibjerg. Transporttiden er blot et element i den pakke, regeringen præsenterer i dag for hurtigere at få sendt de ledige tilbage i job. Ledige dagpengemodtagere skal således allerede fra dag ét søge »bestrideligt arbejde« - job, de er overkvalificeret til. Samtidig skal det koste dagpengemodtagere fem ugers karantæne at sige nej til job eller aktivering. I dag er straffen én uge. Endelig skal det være slut med at sende ledige på 57-58 år på tidlig efterløn ved at lade dem gå uden aktivering, som flere kommuner gør i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her