De private pensions- og forsikringsselskaber kan godt skyde en hvid pind efter de milliarder af kroner, som lønmodtagerne hvert år indbetaler til de fagforeningsbaserede pensionskasser. Både Venstre og regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, afviser kategorisk, at de har planer om at gribe ind i de eksisterende overenskomster, som er fundamentet for omkring 1,8 millioner danskeres arbejdsmarkedspensioner. Vil ikke røre ved arbejdsmarkedspensionerne »Arbejdsmarkedspensioner, som er aftalt som led i en overenskomst, vil jeg nødig ind og røre ved. På det område vil vi ikke blande os unødigt. Men jeg håber da, at de selv vil lade medlemmerne vælge frit, hvor de vil placere deres pensionsopsparing«, siger Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen. De private pensionsselskaber har ellers vejret morgenluft, efter at regeringen og DF sidste år aftalte at arbejde for, at lønmodtagerne selv skal have lov at bestemme, hvem der skal forvalte den ene procent af lønnen, de hvert år indbetaler til Den Særlige Pensionsopsparing (SP). I dag bliver disse midler forvaltet af ATP. Kun statslige ordninger frigives Kristian Jensen understreger imidlertid, at det kun er de statsligt administrerede ordninger som SP, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som regeringen arbejder med at give fri. Den holdning deles af Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. »Med de fagforeningsbaserede må det være medlemmerne selv, der lægger et pres, når de ser, om det bliver en succes med SP, ATP og LD«, siger han. Kan råde over pengene fra nytår Kristian Jensen kan ikke garantere, at det allerede bliver muligt for folk selv at råde over placeringen af deres SP-opsparing fra 1. januar 2003. Der er stadig en række uafklarede spørgsmål. Bl.a. vil det være meget dyrt at administrere de forholdsvis små individuelle SP-puljer. Bliver de lagt sammen med andre former for pensionsopsparing, risikerer man - i modsætning til i dag - at SP-opsparingen bliver modregnet i f.eks. efterlønnen. »Det er noget af det, vi kigger på i øjeblikket. Bliver der åbnet op for, at SP-ordningen kan lægges sammen med andre ordninger, kan der spares nogle administrationsomkostninger ad den vej. Men det skal skrues sammen, så vi ikke havner i nogle faldgruber«, siger Kristian Jensen. Privat ATP? ATP har flere gange tilkendegivet, at de er parat til at gå ind i en konkurrence med de private pensionsselskaber. ATP er i dag bl.a. kendetegnet ved meget lave administrationsomkostninger. Det er dog fortsat uklart, om regeringen blot vil lade de øvrige selskaber gafle ATP's kunder, eller om konkurrencen skal gå begge veje. »Personligt kan jeg godt forestille mig en privatisering af ATP. Men det er alt for tidligt at sige«, siger Kristian Jensen. De private selskaber venter på arbejdsmarkedspensionerne De private selskaber har ikke opgivet, at også arbejdsmarkedspensionerne, der i øjeblikket tæller omkring 400 milliarder kroner, kommer i fri konkurrence. »Når det gælder lovgivning, er vi talsmænd for, at det ikke bør fremgå af overenskomsterne, hvem der skal være leverandør på ordningerne. Det bør alene aftales, hvor meget der skal betales, hvor stort et solidarisk element, der skal være osv. Når de ting er opfyldt, bør alle kunne byde ind«, siger adm. direktør i Codan, Per Klitgård Poulsen. Brug for formynderi, så folk ikke ruineres Pensionsekspert Peter Løchte Andersen, Aarhus Universitet, er tilhænger af en vis form for liberalisering. Alligevel maner han til forsigtighed. »Det er en kendsgerning, at folk ikke altid forstår at tage vare på sig selv. Derfor bør man være varsom. Vi kan ikke have, at folk render rundt uden tag over hovedet. Derfor er der brug for en vis form for formynderi. Der er brug for restriktioner, så folk ikke bruger det hele på rouletten«, siger Peter Løchte Andersen.