EU-kommissionen har på seks år brugt over 30 milliarder kroner på at fremme mere miljørigtigt kvægbrug, uden at den har fået noget for pengene. De mange penge skulle få kvægbønder i hele EU til at have færre dyr per hektar, hvilket ville belaste miljøet mindre. Tilskud har kun lille betydning Men en ny rapport fra EU's revisionsret viser, at tilskuddene kun har haft lille betydning for produktionen. Derimod har støtteprogrammet EPS været en vigtig kilde til indtægter for de kvægbønder, der dyrker ekstensivt, det vil sige kvægbrug, hvor der er under to dyreenheder per hektar. »EPS skaffer ekstra indkomst til ekstensive kvægbrugere, men det har ikke opmuntret til yderligere ekstensivt landbrug. Det har heller ikke været et incitament til de intensive kvægbrugere (brug med mere end to dyr per hektar, red.) om at skifte til mere ekstensive produktionsformer«, konkluderer Revisionsretten. Flere dyr per hektar Tværtimod har støtten i mange tilfælde ført til det direkte modsatte, nemlig flere dyr per hektar jord. Revisionsrettens undersøgelser viser, at flere landmænd, der lå under grænsen på to dyr per hektar, har øget bestanden helt op til grænsen for at kunne få maksimalt tilskud. Men Revisionsretten kritiserer ikke kun, at det dyre støtteprogram ikke har opfyldt sit formål. EU-kommissionen har heller ikke gjort noget forsøg på at finde ud af, hvad de fik for de mange penge. »EU-kommissionen har ikke endnu systematisk indsamlet information for at vurdere EPS' betydning for ekstensivt landbrug«, skriver Revisionsretten. Elendig kontrol Og kontrollen med de 30 milliarder kroner har været elendig både i EU-kommissionen og i de enkelte medlemslande. Revisionsretten har fundet masser af fejl og mangler i landmændenes indberetninger, og medlemslandene har gjort meget lidt eller intet for at kontrollere, om antallet af dyr og størrelsen på kvægbrugernes arealer stemte overens med det, de fik støtte til. Det er især Frankrig, Storbritannien og Irland, der med deres store arealer til græsning har nydt godt af støtten, mens kun få kvægbønder i for eksempel Danmark, Holland og Belgien har kunnet komme i betragtning. EU: Støtten ikke spildt Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar til kritikken fra EU-kommissionen. Men i dens skriftlige svar til Revisionsretten afviser kommissionen, at de 30 milliarder kroner er spildt. Støtten har været med til at holde kvægbrug i live, som ellers ville være bukket under blandt andet som følge af kogalskabskrisen. Og EU-kommissionen siger, at programmet, der blev rettet til i 1999, stadig er i startfasen og vil blive evalueret i 2004. Til gengæld giver kommissionen Revisionsretten ret i, at det kniber alvorligt med kontrollen i en række medlemslande, og at det vil blive påtalt.