Antallet af problemer med aktieløn vokser voldsomt, viser nye tal fra Ingeniørforeningen i Danmark (IDA). Flere og flere ansatte ingeniører kommer i karambolage med deres arbejdsgivere, når de skifter job. Mange arbejdsgivere bryder sig ikke om, at medarbejderne tager deres medarbejderaktier eller aktieoptioner med sig, når de forlader virksomheden. Antal af sager er steget IDA angiver, at sagerne er steget fra 30 i 2000 til 111 sager i 2001. »I år kommer vi ud over de 111 sager fra sidste år, for oven i de 46 sager, vi foreløbig har registreret i år, har vi en hel del sager på vej for flere af vores medlemmer«, siger Søren Skibstrup Eriksen, formand for Ansatte Ingeniørers Råd under IDA. Også i it-fagforeningen Prosa, der bl.a. organiserer it- medarbejdere med kortere uddannelser, kan man konstatere en stigning i antallet af sager om aktieløn. Mangler faste spilleregler Ifølge Søren Skibstrup Eriksen dækker tallene over 1.000-1.500 sager om året, hvor privatansatte ingeniører skifter job uden at have styr på, om de har ret til at tage deres medarbejderaktier med sig, eller om de skal afleveres til chefen på vejen ud af døren. »Grunden til, at antallet af problemsager vokser, er, at der mangler faste spilleregler på området«, siger Søren Skibstrup Eriksen. Han efterlyser et nyt sæt af regler, der finder en balance mellem de ansattes interesser og arbejdsgivernes interesse i at liberalisere hele området. Lige nu er problemsagerne koncentreret om ingeniører i it- industrien, men Skibstrup Eriksen tror, at det kan sprede sig til andre erhverv, efterhånden som virksomhederne begynder at bruge optioner til at holde på medarbejderne. »Vi skal nødigt have nogle regler, der binder medarbejderne i hundrede år og en sommer, før de kan beholde deres aktier. Det er hverken til fordel til medarbejderne eller arbejdsgiverne«, siger Søren Skibstrup Eriksen. HK har fem sager I HK Samdata - der også organiserer it-ansatte med kortere uddannelser - kan økonom Ole Just ikke sætte tal på, hvor mange problemsager om aktieløn HK ser om året. Lige nu har HK fem sager, der verserer ved domstolene. I modsætning til IDA vil HK ikke have, at regeringen griber ind. HK Samdata er bange for, at regeringen vil ændre på den retspraksis, som domstolene indtil nu har anlagt: nemlig at de ansatte har ret til at tage en forholdsmæssig andel af deres aktier eller aktieoptioner med sig - fastsat efter, hvor længe de har været ansat - hvis de smutter til et andet job midt i deres kontrakt. Disse sager er anket til Højesteret, men regeringen vil øjensynligt ikke vente på Højesteret. Et udvalg skal forelså en løsning I regeringens nye lovkatalog er det planen, at et udvalg skal have et lovforslag klar til Folketinget i løbet af den første halvdel af marts næste år. Udvalgets medlemmer kommer bl.a. fra Dansk Arbejdsgiverforening, der sammen med Dansk Industri (DI) er ivrige for at få ændret reglerne i funktionærloven, så arbejdsgivere og ansatte frit kan aftale, hvad der skal gælde om aktieoptioner eller medarbejderaktier til medarbejderne. De danske regler afholder udenlandske virksomheder fra at lægge projekter i Danmark, mener DI. »Det er et reelt problem for multinationale koncerner, hvor man lægger vægt på at have dette instrument til at fastholde medarbejdere i vigtige udviklingsprojekter«, siger Tom Togsverd, direktør for Dansk Industris brancheorganisation for tele- og it-virksomheder, ITEK. Tom Togsverd fortæller, at Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening har været på besøg både hos beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) for at få dem til at ændre funktionærloven til fordel for virksomhederne. I Arbejdsministeriet siger arbejdsretschef Einar Edelberg, at ministeren endnu ikke har lagt sig fast på en løsning. Han regner med at udvalget er færdigt 1. februar. Hverken IDA, Prosa eller HK sidder med i udvalget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























