»Vi redder jer kun, hvis I redder torsken«. Nogenlunde sådan lyder det lille svenske Miljöpartiets besked til Socialdemrkraterne efter valget for nylig til den svenske Riksdag. Det er bare ét af 120 punkter i samarbejdsaftalen mellem de to partier, men det er et punkt, der vækker stor harme i den svenske fiskeindustri, som i stor udstrækning er lukningstruet på grund af tiltaget. Det er svært for de danske fiskere at finde en mine, der passer til det drastiske tiltag i Sverige. På den ene side kan danske fiskere score en gevinst på torskestoppet. Men på den anden er der frygt for, at den svenske miljøtankegang kan sætte ringe i vandet, der også vil skvulpe ødelæggende ind i danske fiskerihavne. Og så er der det med de kollegiale følelser - de svenske kolleger er presset i en grad, der bør kalde på både broderskab og sympati. »Regeringen har solgt en hel industri for at få politisk magt. Nu har vi simpelthen fået nok, dette vil vi aldrig acceptere. Dette er helt grotesk. Den svenske fiskeribranche er helt afhængig af torskefiskeriet. Alene her på Sydkysten vil fem-seks virksomheder lukke«, siger en vred Tom Ekström, ejer af Fisk.Impex AB i Simrishamn. Fiskere i kampdragt Han advarer om at fiskerne vil trækker i kampdragter, hvis ikke kravet droppes: »Vi starter med samtaler, men hvis de ikke lytter, er vi parat til at lukke havne og spærre broer«, siger han og henviser til franske tilstande. Foreløbigt er svenskerne helt alene med deres fiskestop. Umiddelbart er der intet, der tyder på, at Danmark vil følge det grønne miljøpartis eksempel, lyder meldingen fra Fiskeridirektoratet. Og i Sverige - i Fiskbranchens Riksforbund i Uddevalla - gør de sig heller ikke forhåbninger om, at Danmark eller andre vil gøre en tilsvarende indsats for torsken. »Dette gavner jo dem. Jeg tror, at danskerne griner af os lige nu«, siger formanden, Yngve Björkman. Ingen morskab hos dansk fiskerformand Men der kan nu ikke ligefrem høres nogen latter i Østerby på Læsø - blot 50 kilometer fra den svenske Vestkyst. Her bor Bent Rulle, formand for Danmarks Fikseriforening. Han kan da godt se, at hans medlemmer kan komme til at tjene på det. Men så meget som smile af det - det kan han ikke: »Kvoterne er jo fastsat lavt ud fra biologiske begrundelser. Og det er da klart, at når svenskerne ikke fisker - så bliver der hurtigere flere fisk til os andre. Så på sigt er det en fordel. Men først og fremmest er det dybt tragisk, at så helt igennem usaglige argumenter kan lukke en hel industri«, siger han. Bent Rulle frygter, at presset på de svenske fiskere vil få dem til at søge over i et fiskeri, der er endnu mere skadeligt. Og som vil true den hårdtplagede torskebestand endnu mere. Det er først og fremmest fintmaskede net til fiskeri efter mindre fisk, han frygter. Torsken har det skidt Men helt ubegrundet er torskestoppet ikke. Torsken har det meget skidt i samtlige farvande, fastslår forskningschef i Danmarks Fiskeriundersøgelser Fritz Köster. »I samtlige farvande er torsken under grænsen for, hvad der betragtes som et sikkert biologisk niveau. I Kattegat er den videnskabelige anbefaling fra ICES, det internationale havundersøgelseråd, et stop for fiskeri efter torsk, medmindre der ret hurtigt kommer en plan for, hvordan bestanden effektivt kan reddes. Ud fra den betragtning er der fornuft i den svenske beslutning«, siger Köster, der samtidig peger på, at de fastsatte kvoter de seneste par år har ligget betydeligt højere end det, som ICES har betragtet som forsvarligt. Når han alligevel ikke utvetydigt bakker op om det svenske tiltag, skyldes det først og fremmest, at det er ødelæggende for bestræbelser på at have en effektiv fiskeristyring, hvis ikke beslutningerne træffes i internationalt regi.