Den amerikanske præsident George W. Bush har taget et første skridt ind i den langvarige havnestrid på den amerikanske vestkyst. Præsidenten har nedsat en undersøgelseskommission, der skal tage fat på arbejdet med at få de strejkende havnearbejdere tilbage på arbejde. Præsidenten har nedsat sin undersøgelseskommission efter at forhandlinger mellem de 11.000 strejkende havnearbejdere og deres arbejdsgivere i weekenden ikke har ført til noget. Bush-folkene har nu en uge til at undersøge striden. Derpå må administrationen i Det Hvide Hus i gang med at overbevise føderale domstole om, at konflikten 'bringer nationens sundhed eller sikkerhed i fare'. Hvis det lykkes, kan retssystemet beordre de 29 havne på den amerikanske vestkyst, der har været helt lukket siden en lockout trådte i kraft i slutningen af forrige uge, til at genåbne i op til 80 dage. Masser af skibe er strandet Foreløbig er langt over hundrede skibe strandet uden for USA's vestkyst, og hovedparten af dem har ikke anden mulighed end at vente. Enten fordi deres last ikke kan holde sig, eller fordi skibene er så store, at de ikke kan komme til østkysten via Panamakanalen. Omkring et dusin rederier, heriblandt Maersk Sealand, er holdt op med at tage imod fragt fra Hong Kong til den amerikanske vestkyst. Otte milliarder om dagen Konflikten er også vanvittig dyr for den i forvejen pressede amerikanske økonomi. De lukkede vestkysthavne menes at koste omkring otte milliarder kroner om dagen. Havnearbejdernes fagforening kræver at have kontrol med de ny job, der opstår i kølvandet på indførelsen af ny teknik på havnene på USA's vestkyst. Problemet er, at den ny teknologi kan overflødiggøre mange havnearbejdere. Specialarbejderforbundet i Danmark overvejer at støtte de amerikanske havnearbejdere ved at gennemføre sympatikonflikter, der kan lamme A.P. Møllers containerterminal i Århus eller sætte olieaktiviteterne på Nordsøen på vågeblus,