EU's fiskeflåde er med til at fjerne livsgrundlaget for sultende mennesker i nogle af verdens fattigste lande. Sådan lyder konklusionen i en yderst kritisk rapport fra Verdensnaturfonden (WWF). For EU bruger mange penge på at opkøbe fiskerettigheder i ulande, så den stærkt støttede europæiske fiskeflåde, kan fortsætte fiskeriet, selv om fiskerne selv har været med til at bringe bestandene så langt ned, at biologer foreslår et fiskestop i flere farvande. 'Meningsløst' »WWF ser det som en meningsløs og ikkebæredygtig eksport af egen overkapacitet«, lyder det i den danske konklusion til rapporten. EU har opkøbt fiskerettigheder i 15 lande i Afrika og i Det Indiske Ocean. Typiske fattige lande, der både selv kan bruge fiskene, arbejdspladserne og den eksportindtægt, som nu bliver solgt til europæiske fiskere. Tun og sardiner I den ny WWF-rapport er EU's opkøb af fiskerettigheder i det fattige sydvestafrikanske land Angola analyseret. Her sejler europæiske trawlere ned for at få del i stimerne af tun, hestemakreller, sardiner og hake, som har gode betingelser i det sydlige Atlanterhav. Og derfor har EU netop igen opkøbt fiskerrettigheder i to år for 115 mio. kr. Uheldig cocktail Ifølge WWF-rapporten er det yderst uheldigt. Både for havmiljøet og den elendige lokale økonomi. Det gode fiskefarvand er en af mulighederne for at få Angolas økonomi på fode igen. Men det lokale fiskeri fra åbne fire-fem meter lange træbåde har svært ved at udvikle sig, når det skal konkurrere med de statsstøttede flåder. Det er nu fem år siden, at EU begyndte sit opkøb af rettigheder i landet. Og »Angola sulter. Alligevel har EU indgået en flerårig fiskeriaftale, der giver europæiske fiskere mulighed for at fiske i angolansk farvand. Dette foregår paradoksalt nok samtidig med, at der ydes udviklingsbistand til Angola«, skriver WWF. Danida støtter lokale fiskere Blandt andet har Danida været med til at bidrage til projekter, der skulle stimulere lokalfiskeriet. Men det lokale fiskeri er truet af, at der i modsætning til europæiske farvande, ikke er fastsatte grænser for, hvor meget der må fiskes. »Angolas fiskerisektor ligger i ruiner og er derfor et alvorligt eksempel. Landet har virkelig brug for den europæiske valuta, som salget af fiskerirettighederne indbringer, men det er uvist, om de lokale bestande kan overleve aftalerne indgået med EU«, siger Peter Blanner, koordinator for WWF's fiskerikampagne i Danmark. En talsmand for EU forsvarer aftalen med Angola ved at sige, at intentionen er at hjælpe det lokale fiskeri og andre udviklingsprojekter. »Vi forsøger at lave aftaler, som sikrer, at der ikke er nogen konkurrence mellem EU og lokale fartøjer«, siger Gregor Kreuzhuber, der er talsmand for EU's landbrugs- og fiskerikommissær Franz Fischler, til Reuters. Ekstra midler til lokal udvikling Samtidig siger han, at EU som led i Angolaaftalen har forhandlet ekstra midler til lokal udvikling, ligesom EU-fartøjer ikke må fiske i en 12-mils zone ud for kysten. At en tredjedel af prisen for fiskerettighederne er øremærket til udvikling af kystnært fiskeri, formilder ikke stemningen i WWF. Først og fremmest fordi der er meget ringe kontrol med, hvordan disse penge bruges.