EU's fiskeflåde er med til at fjerne livsgrundlaget for sultende mennesker i nogle af verdens fattigste lande. Sådan lyder konklusionen i en yderst kritisk rapport fra Verdensnaturfonden (WWF). For EU bruger mange penge på at opkøbe fiskerettigheder i ulande, så den stærkt støttede europæiske fiskeflåde, kan fortsætte fiskeriet, selv om fiskerne selv har været med til at bringe bestandene så langt ned, at biologer foreslår et fiskestop i flere farvande. 'Meningsløst' »WWF ser det som en meningsløs og ikkebæredygtig eksport af egen overkapacitet«, lyder det i den danske konklusion til rapporten. EU har opkøbt fiskerettigheder i 15 lande i Afrika og i Det Indiske Ocean. Typiske fattige lande, der både selv kan bruge fiskene, arbejdspladserne og den eksportindtægt, som nu bliver solgt til europæiske fiskere. Tun og sardiner I den ny WWF-rapport er EU's opkøb af fiskerettigheder i det fattige sydvestafrikanske land Angola analyseret. Her sejler europæiske trawlere ned for at få del i stimerne af tun, hestemakreller, sardiner og hake, som har gode betingelser i det sydlige Atlanterhav. Og derfor har EU netop igen opkøbt fiskerrettigheder i to år for 115 mio. kr. Uheldig cocktail Ifølge WWF-rapporten er det yderst uheldigt. Både for havmiljøet og den elendige lokale økonomi. Det gode fiskefarvand er en af mulighederne for at få Angolas økonomi på fode igen. Men det lokale fiskeri fra åbne fire-fem meter lange træbåde har svært ved at udvikle sig, når det skal konkurrere med de statsstøttede flåder. Det er nu fem år siden, at EU begyndte sit opkøb af rettigheder i landet. Og »Angola sulter. Alligevel har EU indgået en flerårig fiskeriaftale, der giver europæiske fiskere mulighed for at fiske i angolansk farvand. Dette foregår paradoksalt nok samtidig med, at der ydes udviklingsbistand til Angola«, skriver WWF. Danida støtter lokale fiskere Blandt andet har Danida været med til at bidrage til projekter, der skulle stimulere lokalfiskeriet. Men det lokale fiskeri er truet af, at der i modsætning til europæiske farvande, ikke er fastsatte grænser for, hvor meget der må fiskes. »Angolas fiskerisektor ligger i ruiner og er derfor et alvorligt eksempel. Landet har virkelig brug for den europæiske valuta, som salget af fiskerirettighederne indbringer, men det er uvist, om de lokale bestande kan overleve aftalerne indgået med EU«, siger Peter Blanner, koordinator for WWF's fiskerikampagne i Danmark. En talsmand for EU forsvarer aftalen med Angola ved at sige, at intentionen er at hjælpe det lokale fiskeri og andre udviklingsprojekter. »Vi forsøger at lave aftaler, som sikrer, at der ikke er nogen konkurrence mellem EU og lokale fartøjer«, siger Gregor Kreuzhuber, der er talsmand for EU's landbrugs- og fiskerikommissær Franz Fischler, til Reuters. Ekstra midler til lokal udvikling Samtidig siger han, at EU som led i Angolaaftalen har forhandlet ekstra midler til lokal udvikling, ligesom EU-fartøjer ikke må fiske i en 12-mils zone ud for kysten. At en tredjedel af prisen for fiskerettighederne er øremærket til udvikling af kystnært fiskeri, formilder ikke stemningen i WWF. Først og fremmest fordi der er meget ringe kontrol med, hvordan disse penge bruges.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Zenia Maltha ville ønske, hun havde fået hjælp tidligere: »Jeg var blevet skånet for så mange smerter, så meget frustration«
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























