Staten og kommunen har meget på spil i en retssag, som har kørt i Østre Landsret de seneste to dage. Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for alle kontanthjælpsmodtagere i Danmark. Kort fortalt handler sagen om, at Johan Møller Nielsen vil have Køge Kommune til at betale ham to måneders kontanthjælp, som kommunen stoppede, da han ikke mødte op til aktivering. Handler om grundloven Den lange version er imidlertid langt mere interessant. Den handler om, hvorvidt det er i overensstemmelse med grundloven, at kommuner stopper for kontanthjælp til de mennesker, der nægter at lade sig aktivere. I grundloven står, at personer, som ikke kan forsørge sig selv eller sin familie, og som ikke bliver forsørget af andre, er berettiget til hjælp af det offentlige. Dog mod at underkaste sig visse forpligtelser. Da loven blev til, handlede det for eksempel om, at de, der fik fattighjælp, kunne miste deres valgret. I aktivloven fra 1998 kom en supplerende betingelse. Nu skal hjælpen ophøre, hvis modtageren uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, aktivering eller blot noget, der kan medvirke til et job. I fangedragt Johan Møller Nielsen gik i 1990 konkurs med sit tagdækkerfirma. Selvom han søgte, kunne han ikke finde et nyt arbejde. Han havde derfor brug for kontanthjælp og kom således i aktivering. Først på et bibliotek, og det ville han gerne, men på ordinære vilkår. Biblioteket havde dog kun råd til ham som aktiveret, og da Johan Møller Nielsen opfatter aktivering som tvangsarbejde, sagde han, at han ville møde op i fangedragt. Det synes bibliotekaren var en skidt idé, så det blev ikke til noget. Til gengæld blev han sendt på et projekt, hvor han skulle male et hus og stable og sortere brænde. Det ville han ikke, og så standsede kommunen hans kontanthjælp. På grund af pengemangel gik han efter et par måneder i aktivering igen. 'Urimeligt tilbud' Imidlertid mener han og advokaten, at han stadig skal have hjælpen for de to måneder. For det første ville han gerne i aktivering på biblioteket, men fik ikke mulighed for det. For det andet var det efterfølgende tilbud ikke rimeligt. Dels fordi det ikke forbedrede hans muligheder for at komme i arbejde, dels fordi det skete med ringere rettigheder end til andre lønmodtagere, selvom de udfører stort set samme arbejde. Siciliansk tilbud Hvis landsretten giver Johan Møller Nielsen og hans advokat ret i det, behøver den ikke tage stilling til det principielle: At stop for kontanthjælp på de betingelser strider mod grundloven, den europæiske menneskeretskonvention og ILO-konventionen om beskæftigelsespolitik. Johan Møller Nielsen og advokaten mener, der er tale om et siciliansk tilbud, for det kan ikke afslås uden alvorlige konsekvenser. Derfor er det et påbud, hvilket er i strid med konventionerne. »Vi anfægter ikke princippet om, at man skal yde for at nyde. Havde kommunen sagt: »Her er et arbejde, du kan søge«, og han ikke gjorde det, så kunne det være i orden at stoppe for hjælpen«, sagde advokat Henrik Karl Nielsen. Borgerløn Men giver de tre dommere Johan Møller Nielsen ret i det principielle, vil det i realiteten betyde indførelsen af borgerløn, mener advokat Sune Fugleholm fra Kammeradvokaten. Efter hans og kommunens mening kan Johan Møller Nielsen sagtens finde et arbejde. Indtil da er aktivering en hjælp til at komme tilbage til selvforsørgelse, og kommunen har gjort alt, hvad den kunne og burde. »Ifølge loven er der ikke noget arbejde, der er nedværdigende. Alle kommunens tilbud var utvivlsomt rimelige og Johan Møller Nielsen havde ikke en god grund til at udeblive«, sagde advokat Sune Fugleholm. Der falder senest dom om tre måneder.