Selvom forældre lejer en lejlighed ud til deres barn for et beløb, der ligger under den vurderede markedspris, får forældrene en skatteregning efter lejlighedens markedslejeværdi. Det blev slået fast, da Højesteret tirsdag afsagde dom i en sag om en forældrelejlighed på Frederiksberg. Praksis er slået fast Dermed er der sat en endelig stopper for, at forældre kan leje en lejlighed billigt til deres barn og samtidig få en skattegevinst ud af det. »Den afgørelse er helt korrekt. Det er den praksis, der har været hele tiden, der nu er blevet slået fast«, vurderer skatterådgiver Preben Bertelsen. I den konkrete sag udlejer en mor en lejlighed, som hun har arvet sammen med sin søster, til sin datter. Huslejen bliver sat til 3.200 kr. om måneden, og indtægten fordeles mellem de to søstre. Men skattemyndighederne vurderer, at huslejen ligger 1.300 kr. under markedsværdien, og derfor kræver skattemyndighederne, at moderen betaler skat af lejlighedens markedsværdi - som er 4.500 kr. per måned. Søsteren, der bor i en anden kommune, bliver kun beskattet af den reelle leje på 3.200 kr. Derfor klager moderen til det lokale skatteankenævn og Landsskatteretten. Her er dog ingen hjælp at hente. Sagen når til Vestre Landsret, og her får Liselotte Brinkmann medhold. Den afgørelse accepterer Skatteministeriet ikke. I går endte sagen derfor ved Højesteret, som afgjorde, at moderen skal betale skat af markedshuslejen på 4.500 kr. Gavemiljø Revisor Jens Thoft mener, at Højesteretsdommen er fuldstændig rimelig. Det afgørende er, at udlejer og lejer er i nær familie. »Når der er tale om mor og datter, bevæger vi os ind i det såkaldte gavemiljø. Og så er det ikke lovligt at sætte huslejen unaturligt lavt. Havde det til gengæld været mellem to fremmede, kunne udlejeren godt være 'dum' og leje sin lejlighed ud for mindre end markedsværdien«, forklarer Jens Thoft. Relationen mellem moster og niece betragtes altså ikke som et 'gavemiljø'. En anden fidus ved at sætte huslejen i en forældrelejlighed meget lavt er, at jo mindre forældrenes indtægt ved lejligheden er, desto større underskud giver den. Det underskud kan forældrene trække fra i skat. Dermed betaler forældrene mindre til skattevæsenet, som får færre kroner i kassen. Med gårsdagens dom i Højesteret blev også det trick udspillet.