En amerikansk dommer godkendte fredag hovedindholdet i en aftale mellem Microsoft og USAs regering, der skulle bilægge en strid om, hvorvidt software-konglomeratet havde overtrådt amerikansk monopol-lovgivning, oplyser fjernsynsselskabet CNBC. »Retten har fundet, at parterne har nået en aftale, der er i overensstemmelse med offentlighedens interesser, blev distriktsdommer Colleen Kollar-Kotelly citeret for at sige i sin kendelse. Aftalen indebærer, at der indføres en lang række restriktioner, som vil stoppe Microsofts ulovlige handlinger og forhindre lignende handlinger i fremtiden samt genoprette konkurrencen på software-markedet. En amerikansk domstol dømte i juli sidste år Microsoft for at skade den frie konkurrence, fordi firmaet har udbredt sin dominans på softwareområdet til også at gælde Internet. Optræk til opdeling af Microsoft Oprindelig var der optræk til, at denne dom ville betyde tvangsopsplitning af Microsoft, men efter præsident George W. Bushs entre i Det Hvide Hus blev der indgået et kompromis i sagen. Ni amerikanske delstater ville ikke acceptere indholdet af kompromiset, hvorfor sagen blev bragt for dommer Kollar-Kotelly. I sin kendelse fredag afviste dommeren de indvendinger til Microsoft-aftalen, der var blevet fremsat af de ni delstater. Det stod ikke fredag klart, hvorvidt de ni delstater vil appellere hendes kendelse.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce