Erhvervsvirksomheder i sværvægtsklassen er begyndt at forlade Burma. Dermed rammes de to sektorer, som giver juntastyret de bedste muligheder for indtjening af hård valuta: energi og turisme. I sidste uge meddelte den multinationale turismekoncern Accor, at den trækker sig ud af det juntastyrede land, og dermed lukker to hoteller i henholdsvis hovedstaden Rangoon og i landets næststørste by, Mandalay. Accors beslutning kommer efter lang tids pres fra Den Internationale Sammenslutning af Frie Faglige Organisationer, ICFTU, og er den seneste i en voksende række af multinationale selskaber, der enten har forladt eller er i færd med at lukke økonomiske aktiviteter i landet. Frygt for retssag I sidste måned vakte det international opsigt, da den britiske oliegigant Premier Oil meddelte, at den indstiller sit engagement i Burma. Premier Oils retræte betyder, at investeringer i den burmesiske olie- og gassektor til en samlet værdi af 650 millioner dollar - 4,8 milliarder kroner - afvikles. Britiske parlamentarikere og menneskeretsaktivister har i flere år kritiseret Premier for engagementet i Burma, som gælder anlæg af rørledninger fra burmesiske offshoreanlæg til Thailand, hvor olien og naturgassen sælges for hård valuta. Tvangsarbejdere Kritikerne sagde, at juntaen tvangsforflyttede landsbyboere og brugte tvangsarbejdskraft i de områder, hvor rørledningerne blev etableret. Premiers direktion har ikke begrundet beslutningen med kritik af menneskerettighedskrænkelser. John Jackson fra Burma Campaign UK forklarer, at den amerikanske medejer af Premier Oil, Ameralda Hess, havde betinget sig, at dets investeringer i Premier ikke ville blive anvendt i projekterne i Burma. Ingen begrænsninger Det viste sig imidlertid, at Premiers kontrakt med Burma ikke indeholdt sådanne begrænsninger. USA's love har siden 1997 forbudt investeringer i Burma, og frygt for et sagsanlæg førte til, at Premier besluttede en total afvikling. Premier Oils retræte fra Burma er det hidtil hårdeste slag mod den junta, der har styret Burma med jernhånd siden en blodig militær magtovertagelse i 1988. Fald til nyt lavpunkt I fjor faldt de udenlandske investeringer i Burma til 17,5 milliarder dollar - 130 milliarder kroner - det laveste niveau, siden juntaen forsøgte at åbne økonomien for en halv snes år siden. Talrige virksomheder har trukket sig, ikke alene på grund af den internationale boykotkampagne, men fordi de finder det håbløst at gøre forretninger med det burmesiske militær. Kyi: Politiske forandringer er nødvendige Lederen af Burmas demokratibevægelse, Aung San Suu Kyi, der blev frigivet fra en mangeårig husarrest i maj, siger i et nyligt interview med Digitial Freedom Network, at hendes holdning til sanktioner er uændret: »Mere samhandel gavner ikke befolkningen. Der skal politiske forandringer til«. 'Turisme er ikke svaret' Suu Kyi vender sig også imod den opfattelse, at øget turisme i landet kan bruges til at påvirke diktaturet i retning af forandringer. Og hun siger, at hendes parti, NLD, er imod enhver forhandling, når det kun er den ene part, der er med. »Hvis nogen vil i dialog med regimet, må de også søge dialog med os«. Opfordring fra FN FN's særlige udsending for menneskerettigheder, Paulo Sergio Pinheiro, afsluttede i sidste uge et besøg i Burma med en opfordring til det internationale samfund om at engagere sig mere i Burma, også økonomisk, for at fremme forandringer. Men sker det, tilføjede han, skal regimet tillade uafhængige undersøgelser af formodede menneskeretskrænkelser og samarbejde med Aung San Suu Kyi om humanitære anliggender. Det har juntaen hidtil afvist.