Den enkelte virksomhed skal ikke regne med at kunne låne til en billigere rente, selv om regeringen giver tilladelse til at indføre virksomhedspant eller 'flydende pant'. Det siger kontorchef Christian Brandt i pengeinstitutternes brancheforening, Finansrådet, som dermed er med til at trække tæppet væk under regeringens væsentligste argument for at indføre pantordningen. »Vi kan ikke give nogen garanti for, at den enkelte virksomhed vil opleve en lavere rente. Det ville være meget useriøst«, siger Christian Brandt. Virksomhedspant betyder, at virksomhederne vil kunne belåne alt, hvad de ejer - det gælder også for eksempel varelagre, fordringer og patenter, som det ikke i dag er muligt at belåne. Beregning på regeringens egen regning I et notat fra Erhvervs- og Økonomiministeriet lægger økonomerne op til, at virksomhederne kan spare 2,5 milliarder kroner om året i form af lavere renteudgifter, hvis der bliver indført virksomhedspant. Beregningen bygger på, at lånepotentialet vil stige med 100 milliarder kroner, og at renten vil falde med 2,5 procentpoint, fordi banken vil få sikkerhed i den flydende pant for lånene. Beregningen står imidlertid helt for ministeriets egen regning, for allerede i 1996 afviste Finansrådet over for Erhvervsministeriet, at virksomhedspant i sig selv »kunne forventes at betyde en forøgelse af pengeinstitutternes udlån eller en indsnævring af rentemarginalen«. 'Konkret kreditvurdering ligger fortsat til grund' Selv om det først og fremmest er Finansrådet, der presser på for at få indført virksomhedspant, står rådet fortsat ved holdningen fra 1996. »Vi henviser stadig til det brev. Det vil fortsat være den konkrete kreditvurdering, der vil ligge til grund for bankernes udlån. Men generelt er det da vores holdning, at hvis bankerne i større udstrækning kan få afdækket deres risiko, så vil det også få betydning for virksomhedernes finansieringsvilkår. De 2,5 milliarder lyder da utroligt interessant. Det kan jeg desværre bare ikke love vil blive tilfældet«, siger Christian Brandt. Nyt låneloft på vej Christian Brandt lægger da heller ikke skjul på, at bankerne har en helt selvstændig interesse i at få indført virksomhedspant. Det skyldes, at bankerne står over for at få skærpet reglerne for, hvor mange penge de må låne ud - det såkaldte kapitalkrav. »Nogle lån vægter mere end andre i det regnskab. Er der for eksempel pant i fast ejendom, så vægter det mindre. Hvis bankerne i fremtiden kan få sikkerhed i virksomhedspant, så vil det også veje mindre end usikrede lån. Så derfor hænger vores interesse for virksomhedspant klart sammen med kravene til bankernes kapitaldækning«, siger han. Pantefogederne siger nej Pantefogedernes formand, Advokatrådet og Kuratorforeningen har allerede sagt nej til virksomhedspant på det foreliggende grundlag. De frygter, at der kun vil være penge til bankerne, hvis et selskab går konkurs.