Hvor skal væksten i Danmark komme fra? Tjahh man kan jo begynde med at sætte skatterne ned, så skal virkelysten nok blomstre så meget, at der kommer mere fart i opsvinget. Så pyt med, at vi nok får underskud på de offentlige finanser og en større gæld - det kan vi godt leve med i Danmark. Sådan lød et kontroversielt forslag fra den amerikanske økonomiprofessor Robert Barro til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) på en konference om Danmarks muligheder for at løfte de langsigtede vækstmuligheder i dansk økonomi. »Det ville være godt at begynde med en skattenedsættelse, og Danmark bør sætte ind, hvor marginalskatterne er højest (topskat og mellemskat, red.), fordi det giver mest vækst for pengene. Det giver ganske vist et underskud, og det er selvfølgelig rart at høvle af gælden, men den er til at håndtere i Danmark, og der vil ikke være nogen videre økonomiske omkostninger ved bruge af det offentlige overskud«, sagde Robert Barro, der hvert år nævnes som en kandidat til Nobelprisen i økonomi for sine teorier om, hvordan man skaber vækst i en økonomi. Sig ja til euroen Skatteforslaget var givetvis til stor forskrækkelse for en del hjemlige økonomer fra ministerier og universiteter, mens flere af erhvervslivets repræsentanter i den 200 mand store forsamling så ud til at slikke sig om munden. Robert Barro formåede formedelst et honorar i omegnen af 70.000 kr. at holde forsamlingens interesse fanget med diverse resultater ud i sin forskning om økonomiens drivkræfter. Andre ømme tæer i Danmark er ifølge Barro uddannelsessystemet, som ikke giver nok smæk for skillingen, og så vil det gavne Danmark at tilslutte sig euroen, mente han. I øvrigt mente han, at det er et mysterium, at Danmark har så høje indkomster per indbygger med så højt et skattetryk og stor offentlig sektor. En del af forklaringen på mysteriet var ifølge Barro, at arbejdsmarkedet er overraskende fleksibelt. Skær i pensioner Barro havde nok også kalkuleret med, at i hvert fald et par i salen ville protestere mod hans simple skatteforslag, og derfor havde han en forklaring på, hvordan de tabte indtægter fra skatterne skulle hentes hjem igen. »Fordelen ved at sætte skatten ned er, at det disciplinerer politikerne. Det tvinger dem simpelthen til at begrænse udgifterne i den offentlige sektor, fordi pengene allerede er brugt til skattelettelser. Det viser erfaringerne med skattelettelse. Og så mente han, at vi i Danmark har gode muligheder for at skære ned på overførsler til f.eks. pensionister, børnefamilier og luge ud i støtten på boligmarkedet. Barro troede derimod ikke, at en skattenedsættelse kan betale sig selv via den ekstra aktivitet, der skabes i samfundet, men et stykke ad vejen kan man da komme. Hvis det med invitationen af Barro også var økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens hensigt at skubbe regeringspartneren Venstres tanker i konservativ retning (ned med topskat og mellemskat), så var virkningen muligvis den stik modsatte. I hvert fald var forhenværende vismand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, stærkt kritisk over for Barros snuptagsløsning. »Det er et uansvarligt forslag, man ikke kan bruge til så meget, det er faktisk at spille hasard med økonomien. I en dansk sammenhæng, hvor der er et stort pres på arbejdsmarkedet, vil det blot øge risikoen for, at løn- og inflationsudviklingen kommer ud af kontrol, og det vil også kunne bringe vores fastkurspolitik over for euro i fare. Det er jo ikke noget, der vil få folk til at storme ud på arbejdsmarkedet her og nu, det tager tid. Øger vi gældsætningen nu ved ufinansierede skattelettelser, betyder det et højere skattetryk senere, fordi vi får højere renteudgifter i fremtiden«, lød hans kommentar.