Den er gal med økonomien i EU. EU-kommissionen offentliggjorde onsdag en prognose for de næste tre år, der viser, at væksten fortsat halter af sted, at arbejdsløsheden fortsætter med at være stor, og at det stadig er en kamp for landene at få styr på deres offentlige budgetter. Og ikke mindst de to sværvægtere, Tyskland og Frankrig, hiver økonomisk efter vejret. Så alvorligt, at EU-kommissionen onsdag valgte at skride ind og indlede sag mod Tyskland og udstikke en advarsel til franskmændene for deres enorme underskud på statsbudgettet. »Vi forventer, at underskuddet på budgettet i Tyskland i 2002 klart vil overstige tre procent af bruttonationalproduktet, og på den baggrund vil EU-kommissionen starte en budgetprocedure«, siger EU's økonomikommissær, Pedro Solbes. Begge risikerer bøde Det betyder, at tyskerne kan risikere en stor bøde for at overtræde reglerne i euro-landenes såkaldte stabilitet- og vækstpagt, der slår fast, at underskuddet ikke må overstige tre procent. Kommissionen skønner, at Tyskland i 2003 vil nå helt op på 3,8 procent og året efter 3,1 procent. Også Frankrig risikerer en sag. Franskmændene vil næste år nå op på et underskud på 2,7 procent og det vil stige året efter til 2,9. »Situationen i Frankrig er også bekymrende, og derfor har vi udstedt en tidlig advarsel«, siger Pedro Solbes. Den store prøve Med kommissionens sag mod Tyskland og advarslen til Frankrig, er eurosamarbejdet blevet sat på sin hidtil alvorligste prøve. Tidligere på året undgik Tyskland nemlig at få en advarsel fra kommissionen, hvilket ville have set skidt ud for kansler Schröder midt i valgkampen. Derimod var der ingen pardon for Portugal tidligere på året. Men hvis Tyskland igen sniger sig uden om reglerne i stabilitets- og vækstpagten, vil det afgørende underminere hele tilliden til, at landene i eurosamarbejdet kan holde deres offentlige finanser i ro. Professor: Prøven på pagten Tyskerne er nødt til at acceptere en bøde, hvis pagten skal overleve, siger professor Claus Vastrup, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. »Det er den store prøve på pagten, fordi det er to tunge lande, der også politisk betyder meget. Samtidig er det Tyskland, der har foreslået pagten, og de er i manges øjne garant for, at den overholdes. Hvis de kniber sig uden om, er man nødt til at lave en ny pagt. Det er helt klart«, siger professor Claus Vastrup. Det vil være op til EU's økonomi- og finansministre at beslutte, om Tyskland eventuelt skal have en bøde. Flere mindre lande frygter dog, at de simpelthen ikke tør at lægge sig ud med de største lande, og at Frankrig og Tyskland vil klare frisag. Det samme for alle Men den belgiske finansminister, Didier Reynders, advarer imod ikke at gribe ind. »Belgien mener helt klart, at vi må behandle de små og de store lande på lige fod«, siger Didier Reynders. Og det er nødvendigt for at bevare tilliden, siger professor Anders Lebeck Ølgaard, Økonomisk Institut på Københavns Universitet. »De små lande som Portugal bliver banket på plads, hvorimod afvejningen kommer, når et af de store lande har problemer. Men hvis man er alt for storsindet, vil omverdenen og de finansielle markeder miste tilliden til euroen«, siger Anders Lebeck Ølgaard. Alvorlige konsekvenser Og konsekvenserne af det kan blive alvorlige for alle borgerne i EU. Hvis pagten bryder sammen, og landene ikke hurtigt bliver enige om en ny - som de vil overholde - så kan det forværre økonomien i Europa. Landene vil føle sig mere frit stillet, og det kan føre til, at de offentlige udgifter kommer endnu mere ud af kontrol - især hvis de store lande bliver uansvarlige, siger Claus Vastrup. »Euroen bliver ikke den ø af stabilitet, som ØMU'ens fædre havde forestillet sig. Det vil blive en union med spændinger mellem landene, hvor der er høj arbejdsløshed i nogle lande og inflation i andre lande, og en højere rente, end man ellers ville have set«, siger Claus Vastrup. Fransk regering skyder skyld på forgænger Franskmændene lovede også onsdag, at de vil læse kommissionens advarsel nøje. Men den nye franske højre-regering skød skylden for det økonomiske uføre på den tidligere socialistiske regering og fastslog samtidig, at den ikke har tænkt sig at ændre ved sit budget for næste år.