Prisen på el i Danmark og det øvrige Norden stiger mod himlen, så erhvervsliv og forbrugere kan godt forberede sig på ekstra milliardregninger vinteren over. De norske og svenske elve er ved at tørre ud, fordi det er længe siden, det har regnet. Derfor falder produktionen af el fra vandkraft, og der er ikke mange tegn i sol og måne på, at situationen ændrer sig de næste mange måneder. Den nedbør, der falder i Norge, falder som sne. Resultatet er foreløbig, at spotprisen på elbørsen Nord Pool er presset op fra 13 til 33 øre per kilowatt-time. Prisstigningerne falder sammen med, at alle danske elkunder fra nytår frit kan vælge elkøbmand. Reklamekampagne Med reklamer i mange medier har elselskaberne derfor indledt en hård kamp om elforbrugeres gunst. Dygtige forbrugere kan spare op mod 100 kroner om året, så de fleste får mere ud af at slukke for lamper og købe elsparepærer. Vurderingerne af de nye tendenser på Nord Pool varierer fra det forsigtige til det mere dramatiske. NESA's informationschef, Lone Rasmussen, siger, at hvis mønsteret i vejret fortsætter, så stiger priserne. NESA ønsker ikke at spå mere konkret om det fremtidige prisniveau. Prisstigninger fra årsskiftet Funktionschef Jens Rubæk fra Nordvestsjællands Energiforsyning (NVE) skønner, at prishoppet for almindelige forbrugere bliver på tre-fire øre per kilowatt-time, mens kommunikationschef Thorkild Thomsen fra Københavns Energi taler om »pæne prisstigninger« fra nytår. Prisen for den del af strømmen, der handles på det frie elmarked, vil hos Københavns Energi stige med fem-ti øre. »Vi er ved at købe el ind til næste års forbrug, så vi kommer ikke uden om prisstigninger fra 1. januar«, siger Thorkild Thomsen. 300 kroner mere Prisen for de enkelte familier bliver på ekstra 150-300 kroner alt efter forbrug. Markedsprisen for el er kun en beskeden del af elregningerne for de danske familier, så prisstigningen er til dels kamufleret af afgifter og moms til staten. Derimod slår svingninger i markedsprisen direkte igennem over for dele af erhvervslivet. Det gælder især de virksomheder, der køber el fra dag til dag, og dem, der skal forny kontrakter. »Erhvervslivet kommer til at mærke det her direkte på bundlinjen. Det er cool cash ud af lommen«, siger Jens Rubæk. Milliardudgift for erhvervslivet Energichef Niels O. Gram fra Dansk Industri oplyser, at en stigning på ti øre over et år svarer til to milliarder kroner for dansk erhvervsliv. En del danske virksomheder har for længst købt strøm ind til næste år til billigere priser, men andre bliver ramt. »De store tabere? Det bliver nok nogle af elhandlerne og virksomheder i Norge og Sverige. De er langt mere afhængige af lave elpriser end danske«, siger Niels O. Gram. Informationschef Hartvig Munthe-Kaas fra Nord Pool i Oslo oplyser, at der falder sne i Norge i disse dage, og at nogle af vandmagasinerne er begyndt at fryse til. Det giver ikke mere vandkraft her og nu, og elmarkedet forventer da også et prisniveau på omkring 30 øre, frem til foråret sætter ind. Vandmangel og tekniske problemer Samtidig med vandmanglen har det nordiske elsystem gennem den seneste tid været ramt af tekniske problemer på kraftværker og elkabler. Ikke siden 1996 har elsystemet været så presset over længere tid. »Situationen er vanskelig, men den er ikke prekær endnu«, siger Hartvig Munthe-Kaas. Elpriserne er især steget siden 20. oktober, hvor elhandlerne begyndte at få øje på vandmanglen. Prisstigningen svarer til, at den samlede elregning i Norden for 2003 er vokset med 16,5 milliarder kroner. I denne uge har elprisen lejlighedsvis været skyhøj (op til 60 øre) i hele Norden - undtagen Vestdanmark, hvor de tyske elpriser presser prisen. Billigere el i Jylland og på Fyn Onsdag var elprisen på Sjælland og det øvrige Norden på 34 øre per kilowatt-time. Prisen i Jylland-Fyn var kun på 26,5 øre. Et brud på Kontek-kablet mellem Falster og Tyskland gør, at elforbrugerne i Østdanmark betaler samme dyre elpris som i Norge, Sverige og Finland. I forhold til et normalt år mangler der vand i Norge/Sverige til en produktion af over 20 mia. kilowatt-timer el.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Nyuddannet lærer: Jeg er allerede på vej ud af folkeskolen efter ét år
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























